LUK×

NYHEDER 2007

Sidste nyt - lør d. 1. december af Lene Balje
Nytråskur
Om eftermiddagen på årets sidste dag mødtes medlemmer samt venner og familie, for at sige godt nytår til hinanden. Der var som sædvanligt varme æbleskiver til alle samt glögg - selvom det var næsten umuligt at skaffe glögg efter jul. Tak til Birgit og Bent for indsatsen - og rigtig godt nytår til alle.
Sidste nyt - tor d. 1. november af Lene Balje
Julefrokost
Julefrokosten blev afholdt sidst i november. Der var fuld hus i klubben og der var rigeligt med lækkert mad. Så der blev spist, snakket og danset til langt ud på natten. Tak til Jørgen og Alice samt Jørgen og Sonja for koordineringen af hele arrangementet!
Sidste nyt - tor d. 1. november af Lene Balje
Vintertræning
Så er vi gået ind i vinterhalvåret. Der er investeret i 2 nye roergometre, så vi nu har 4 i alt. De står alle i bådhallen og der er en livlig aktivitet med træningen. Der er lavet et 60+ mix hold og et 35+ mix hold, som skal deltage i 8GP. Alle medlemmer opfordres til at deltage i vintertræningen.
Sidste nyt - man d. 1. oktober af Lene Balje
Løvfaldstur
I smukt solskin mødte 17 friske roere op til løvfaldsturen, som i år gik til Karlgårde - en tur på i alt 21 km.
Fordelt i 3 4-årers og 2 havkajakker nåede vi til Karlsgårde, hvor vi indtog vores medbragte mad og nød udsigtin over Karlsgårde sø. I medstørm gik turen herefter hjemad, hvor vi lige nåede retur til roklubben, da det begyndte at regne. Igen en rigtig god dag.
Sidste nyt - man d. 1. oktober af Lene Balje
Nye roergometre
Roklubben har investeret i 2 nye Concept.2 PM4 ergometre for at nedbringe ventetiden på at komme til at ro på eksisterende maskiner og håber dermed at få flere igang med konditionstræning på roergometre i vinterhalvåret, mens vi venter på forårets komme.
Sidste nyt - lør d. 1. september af Lene Balje
Æ Wadehawsløb i Varde
Det 24. Wadehawsløb i Varde blev afviklet i kuling med vindstød af hård kulig, hvilket stadig er muligt at ro i på Varde å. Roerne havde det naturligvis hårdt pga. vinden og styrmændene fik en udfordring. Der var 30 starter ialt og alle gennemførte løbet uden skader. Roklubberne fra Ribe, Esbjerg og Varde mødte talstærkt op og Tønder og Grindsted havde også hold med. 71 sultene roere og påhæng sluttede dagen af med spisning, pokaloverrækkelser og god dansemusik.
Sidste nyt - lør d. 1. september af Lene Balje
Roning i Vikingeskib
Ægte vikingeroning på Ringkøbing fjord i 10sek. meter kunne formanden diske op med til de 16 garvede roere fra roklubben, som fik en stor udfordring i en noget anderledes roteknik som kræves i sådan et skib. Hold 1 roede fra Vikingebyen ved Falen å til Hemmet havn 6 km. og hold 2 retur til Vikingebyen.
Sidste nyt - ons d. 1. august af Lene Balje
Langdist.kaproning Nakskov
De 5 Varde-roere, Karin, Lene, Henning, Alex og John som også deltog i langdist.kaproningen i Ringkøbing, drog sidst i august til Nakskov for at repræsentere Varde Roklub i langdist.kaproningen Lollands Havørn. Det blev til en 9. plads og en rigtig god weekend i Nakskov. Det var sidste runde i år. Vi glæder os til at deltage igen til næste år.
Sidste nyt - ons d. 1. august af Lene Balje
Kanindåb
Kong Neptun har visiteret Varde Roklub for kaniner og fik 10 klargjort til dåb og følgende må nu med ære kalde sig for - Gammel roer - : Lis, Jens Aage, Thomas, Lisbeth, Kathrine S., Helle, Bodil S., Karen L., Ingeborg, Katrine F. En stor tak til alle deltagere, aktører, kagebagere, hjælpere, sangskriver, ingen er glemt, for en sjov og uforglemmelig dag.
Sidste nyt - fre d. 1. juni af Lene Balje
Langdist.kaproning Ringkøbing
Roklubben havde en 4-åres inrigger til start ved langdistancekaproningen(10 km.) ved Ringkøbing Roklubs - Gyldne Helt. Det rakte til en 10. plads ud af 21 både. Varde havde 2. bedste rotid, men grudet et handicapsystem mht. alder og bådtyper endte vi midt i feltet. De sidste 3 km gennemførtes i et skybrud. Ved roerfesten om aftenen skal nævnes et overflødighedhorn af lærkre retter og desserter som sjældent er oplevet.
Sidste nyt - fre d. 1. juni af Lene Balje
Sct. Hansarrangement
Varde Roklub var tovholder i år ved byens Sct. Hansbål ved åen. Varde Garden, museumsdirektøren som taler, dykkerklubben og sejlklubben bidrog med hver deres indslag ved arrangementet. Vores formand Jørgen Klemmensen stod for en flot koordination af arragementet med mange hjælpere.
Sidste nyt - fre d. 1. juni af Lene Balje
Motionsstævne Skanderborg
17 Varderoere deltog fra fredag aften til søndag formiddag i årets motionsstævne i Skanderborg. De fleste roede 10km. andre 20 og en enkelt roer fra Varde nåede ca. 30km i silende regn om lørdagen. Arrangørene fra Skanderborg Roklub og Sydjysk kreds havde lavet et rigtigt godt stævne i flotte omgivelser og en god tilrettelagt roerfest. En tak til Alex som lagde fortelt til aftenbuffen og 2x morgenmad for klubbens medlemmer.
Sidste nyt - tir d. 1. maj af Lene Balje
Madpakketure
Nye og gl. roere har gennemført den obligatoriske 300m svømmeprøve og iførelse af redningsvest på dybt vand og svømning mellem årer. Der har været én madpakketur til Janderup kirke ifbm. afslutningen på roskolen, samt én tur kr. himmelfartsdag til Marebæk der grundet vejrforholdeme blev ændret til Janderup Kirke.
Sidste nyt - tir d. 1. maj af Lene Balje
Roskolen
Roskolen har som et forsøg i 2007 optaget dobbelt så mange medlemmer 16, som normalt, for at fastholde det aktive medlemstal på ca. 65 roere. Og der er stadigvæk en venteliste. Roskolen har fordelt 14 frigivne roere over 3 dage for at gøre plads til gl. roerne, samt i starten af roskolen kørt med 2 hold elever på vandet og 2 hold i roergometer.
Sidste nyt - søn d. 1. april af Lene Balje
Standerhejsning
Så blev roningen endelig frigivet med standerhejsning, taler, rotur og frokost. Nye stole i opholdsstuen, 2 nye bådvogne og nyt logoskilt var dagens overraskelser for medlemmerne.
Sidste nyt - tor d. 1. marts af Lene Balje
Ølsmagning
Jakob fra spisestedet Sillasens hus i Varde gæstede roklubben og stod for skænkning af 5 spændende øl-typer med hver deres karaktaristikas og spændende tilhørende historie. Dertil hørende lette retter bl.a. sushi der matchede perfekt til øllet.
Sidste nyt - tor d. 1. marts af Lene Balje
Vinter 8 Grand Prix
Samlede resultater for Varde Roklubs deltagelse i Vinter 8 Grand Prix. 60+ Mix fik en flot 4. plads og 35+ Mix afsluttede med en flot 7. plads ud af 33 deltagende hold. Rochefen er imponeret.
Sidste nyt - tor d. 1. februar af Lene Balje
Vinter 8 Grand Prix
Varde Roklubs 60+ mix leverede en flot indsats efter to 1. pladser i Januar og Februar. 35+ mix leverede en imponerende 3.plads ud af 26 hold i anden sidste runde.
Sidste nyt - man d. 1. januar af Lene Balje
Svømning Havkajaktræning
Der er afholdt 2 lørdage med svømning og havkajaktræning dvs. redningsøvelser. Det er sidste år vi kan benytte Jakobi Svømmesal til svømning og havkajaktræning da den nedlægges medio 2007.