LUK×

NYHEDER 2010

Sidste nyt - ons d. 1. december af Lene Balje
Nytårskur
Fuldt hus(36) ved årets traditionelle nytårskur, hvor roerne i denne hårde vinter samledes over gløgg og æbleskiver og drøftede årets begivenheder. Tak til Ruth og Anne-Mette for et fint arrengement.
Sidste nyt - man d. 1. november af Lene Balje
Julefrokosten
Fuldt hus i roklubben til årets julefrokost med lækre sild. Den udsøgte julemad blev leveret fra Allans Dinner i Ansager. Lotteri med gevinster for over tusinde kroner og en masse festfyldte roere og snapsene var gratis. Leffe, en ny øl i klubbens sortimentet blev revet væk. Tove vores alles sammens dejlige sangfulg havde rystet endnu en julesang ud af ærmet som passede perfekt til lejligheden. Selv denne aften blev der sat rekorder. En af vores roere nåede at deltage i 3 julefrokoster på én dag og han var stadig ved bevidsthed da vi drog i byen ved 03- tiden. Stor tak til Julefrokostudvalget for et vellykket arrangement og oprydtningen dagen efter. Pva. bestyrelsen og deltagerne.
Sidste nyt - fre d. 1. oktober af Lene Balje
Efterårsrengøring
Mere end 20 af roklubbens medlemmer mødte lørdag den 30. oktober for at hjælpe med årets efterårsrengøring. Hus, både og bådhal blev vasket, tørret og ryddet, så vi nu kan gå vinteren i møde med god samvittighed. Når så mange løfter i flok går det meget hurtigt - og i år var der en ekstra fornem belønning til de fremmødte idet Ruth og Anne Mette havde lavet 7 fantastisk flotte lagkager (se billedarkiv). Så med fyldte maver drog de mætte deltagere hjem til weekend. Men lig nu ikke for længe på sofaen - romaskinerne er linet op i hallen og venter på dig allerede fra på mandag! Stor tak for hjælpen til alle de fremmødte - og også til dem, der i årets løb har fejet, rengjort og taget sig af vasketøj.
Sidste nyt - fre d. 1. oktober af Lene Balje
Standerstrygning
Så er standeren strøget og bådede parkeret i bådhuset. Vi har roet rekord mange kilometer i 2010 - næsten 20.000 km er det samlet blevet til. Der er blevet uddelt km-nåle til Thomas, Anne-Mette, Ruth, Allan, Ida og Finn - som samlet står for de fleste af klubbens km i år. Generalforsamlingen er afholdt i god ro og orden med efterfølgende mønstersuppe. Nu mangler vi blot at vinterklargøre hus og materiel.

Det er dog ikke ensbetydende med at klubben lukker alle aktiviteter ned - næ, nu skal der roes ergometer. 3 hold er tilmeldt vinter 8GP-turneringen, og første runde er i skrivende stund netop blevet afviklet. Vi stiller i år med hold i kategorierne: Herre35+ Damer35+ og Mix60+. Kom og vær med til træningen mandage eller onsdage.
Sidste nyt - fre d. 1. oktober af Lene Balje
Søndagsroninger
Hele oktober måned - startende med løvfaldsturen - har en flok trofaste roere benyttet sig af tilbuddet om at ro en lidt længere tur om søndagen. Således har vi haft søndagsture i fuld solskin og med havblik, hvor turen er gået mod vest - til Tarphage eller Janderup. Den sidste søndagstur var dog noget blæsende og strømstærk, og man kunne således på et kort tidspunkt opleve en 4-årers drivende væk fra Janderup Havn med fuld besætning og kun to styrbords årer til at redde besætningen retur til land! Alt i alt må vi sige, at vi har haft nogle dejlige søndagsture i oktober - og vi forventer at gentage succesen igen til næste år.
Sidste nyt - fre d. 1. oktober af Lene Balje
Løvfaldstur
Hurra for vores daglige, dejlige rofarvand med brinker og beplantning i størrelse med højhuse og med natur som kan få selv den bedste ornitolog til at blive grøn af misundelse! Vejrudsigt: Blæst, blæst og blæst fra øst (og en smule regn). Virkelighed: En enkent lille - ikke særlig våd - regnbye, og herefter mere og mere sol, så både solbriller og kasketter skulle i brug. Konvojen bestående af: Neptun, Triton, Poseidon og Thetis gik i første pitstop ved Østre Omfartsvej - netop som dagens eneste regnbye blev afviklet. Efter lidt sødt og lidt vådt fortsatte turen mod Karlsgårde. En enkelt stander blev ufrivillig strøget inden den officielle standerstrygning under en snæver passage.
Det sidste stykke inden værket lød der i dag masser af kommandoer: Se til åren! åren tværs! åren langs! småt i bagbord/styrborg! sæt i! sæt hårdt i! Ved Karlsgårdeværket blev madpakkerne indtaget, søen besigtiget og turen gik herefter hjemover igen. Nu i medstrøm og medvind. Vi hilste på en enkelt kajakroer ved pitstop 2 på hjemvejen og resten af turen forløb unden forhindringer. En dejlig fællestur - og nu har vi blot 3 søndagsroninger tilbage.
Sidste nyt - ons d. 1. september af Lene Balje
Langtur Svendborg
Fredag eftermiddag mødtes 11 forventningsfulde roere på dr. Margrethes vej 17 for at ta turen til Svendborg for at ro. Vi havde selv både med og velankommet til Svendborg ved 20.00 tiden læssede nogen både af mens andre gik i køkkenet for at kreere en dejlig lækker reje og lakse mad med dertil hørende et par gode flasker vin. Efter lidt hygge gik vi til køjs da vi jo skulle tidligt op. (fin det er vist første gang jeg er kommet i seng en fredag aften inden 12.)
lørdag morgen var alle klar (også karin og Kirsten) til at stige ned i båden og ta turen rundt om Tåsinge. Vejret viste sig ikke lige fra den bedste side diset overskyet og med en del byger men humøret var alligevel godt. Vi fulgte ruten vest om Tåsinge-Troense-Valdemars slot-Nørreskoven, tværs over Lunkebugten og ned mod Rudkøbing. Et rigtigt træls vejr med regn vind og nogen bølger. Men dejligt at kunne ane Roklubben i Rudkøbing gennem disen. Klubben var sefølli låst af men der stod et tlf. nr. som vi kunne ringe til og wupti så stod der en mand med en nøgle så vi kunne komme ind og få os tørret og lidt varmet.
Da frokosten var indtaget klarede vejret op og vi besluttede at fortsætte rundt om Tåsinge.
En flot eftermiddag i høj solskin og en del højere humør tog vi de sidste 28 km op til Svendborg igen, og præcis kl. 17.00 anløb alle både ind til broen godt trætte men fyldt med en lækker suplim oplevelse rigere.
Efter et velfortjent bad begik alle sig ned på hotel Ærø hvor der blev disket op med lækker mad og vin og for nogen en længe ventet fad bamse.(Nogen mente de blev snydt for en i KBH. ) sluttede aftenen med hygge i klubben og så godt trætte til køjs.
En tak til alle for god maritim opførsel og dejligt humør under hele turen.
Sidste nyt - ons d. 1. september af Lene Balje
Åbent Hus
I forbindelse med Vardes Fest- og kulturuge holdt Roklubben åbent hus onsdag den 8. september. Selvom vejret var voldsomt blæsende, havde vi 7 potentielle nye roere med ude på en prøverotur. Vi håber at se dem igen til april næste år, hvor roskolen starter en ny sæsson. På gensyn!
Sidste nyt - søn d. 1. august af Lene Balje
Langdistance København
Langdistanceturneringens sidste punktum for 2010 blev sat i København hos DSR (Danske Studenters Roklub) i den sidste weekend i august. Vardes 4\'er havde et godt løb i Svanemøllebugten, men måtte konstatere, at rigtig mange af de øvrige hold havde et bedre løb i 10km-løbet. Det blev til en placering som nr. 13 (ud af 23 hold). Dagens romæssige højdepunkt - set fra Varde Roklubs side - blev dog Karins deltagelse i 25km-løbet. I en 2-årers bestående af en Nyborgroer, en Århusroer og Karin roede holdet sig til en 5. plads (ud af 13). De slog således flere garvede 25km\'s hold, hvilket må siges at være utroligt flot, specielt af et hold, som aldrig har roet sammen før. Lørdag aften stod der afslutningsfest på menuen, som DSR var leverandør af. En rigtig fin afslutning på langdistanceturneringen 2010 - på gensyn i 2011.
Sidste nyt - søn d. 1. august af Lene Balje
Langdistance København
Så er vi på vej ind i sidste runde af årets langdistanceturnering. I den kommende weekend drager vores Vardehold til DSR i København for at deltage i årets 5. udgave af turneringen og for at være med til afslutningsfesten lørdag aften. Denne gang låner vi en 4-årers hos DSR. Rohandsker, luftmadrasser, festtøj og det gode humør bliver pakket når Allan H., Henning, Karin, John og Lene drager mod øst tidlig lørdag morgen. Her kommer et par uddrag af optakter til regattaen. DSR skriver: \"At DSR som arrangerede klub med stærke langdistancetraditioner har mange hold med, overrasker nok ingen. Derimod er det med stor tilfredshed, at vi i år kan se klubber som Varde og Kolding tage turen over broen, sådan at Jylland i år er flot repræsenteret i finalen.\" www.roning.dk skriver: \"Vardes firer: Haagen, Pedersen, Balje, Kjær Jensen og Balje er klar ved startlinjen kl. 11.02 til årets sidste tur. I Varde Roklub er der i forhold til klubbens størrelse en formidabel langdistancekultur, det er en meget stor procentdel af klubben, der starter ved langdistance regattaerne.\"
Sidste nyt - søn d. 1. august af Lene Balje
Langdistance Randers
Så kom turen til Randers som arrangør af langdistanceturnering, hvilket vi har set meget frem til, da det altid er rigtig hyggeligt, at besøge vennerne deroppe. Hold da op, hvor har de styr på det hele! Selv vejret var perfekt - der var blikvand og vi stillede med 3 hold i konkurrencen bestående af 11 varderoere. 2 starter i 10 km og som noget nyt en i 25 km løbet. Vi fik pæne placeringer i 10 km løbet - en hhv. 8 og 11 plads ud af 17 hold - og i 25 km rakte handicaptiden til en sidsteplads - selvom båden havde 3. bedste reele rotid (husk det er en 4-er mod alle 2-erne) Vores 25 km deltagere havde en fin oplevelse men må også konstatere at der går rigtig meget god tid til spilde under skiftene. Efter roningerne blev der tændt op i grillen for dem som havde tilmeldt sig til det. Vi var 5 varderoere, som var med hele aftenen, og som overnattede i roklubben. Rigtig mange tak til Randers for jeres gæstfrihed og til alle de øvrigere roere, som var med til at gøre dagen og aftenen rigtig hyggelig. På gensyn i København om 14 dage.
Sidste nyt - søn d. 1. august af Lene Balje
MEDALJER!!
Rigtig hjertelig tillykke med den fantastiske præstation og det fantastiske resultat med en samlet 2. plads, som de 3 varderoere: Alex, Karin og Jørgen har præsteret i denne uge gennem deres deltagelse i Sea Challenge Fyn. En 300 km kaproningstur!!! Vi glæder os til at høre om turen og håber på noget billeddokumentation her på hjemmesiden. VELKOMMEN HJEMsmile
Sidste nyt - søn d. 1. august af Lene Balje
Seachallenge Fyn
Varde roklub har en 2-årers inrigger med i årets Fyn rundt. Holdet består af Alex, Karin og Jørgen L. I dag onsdag er de ca. halvvejs rundt om Fyn - og meldingen går på fint rovejr og alle i godt humør. Vardebåden er alle dage indtil nu kommet i mål som nummer 2 (ud af 5) - men placeringsmæssigt ligger de som nr. 3 (pga. handicapregler). Er man interesseret i lidt mere information kan man kigge på www.seachallengefyn.dk. Man kan også kigge ind på København Roklubs hjemmeside, hvor der bliver ført dagbog, idet de har 2 bådhold med. Vi ønsker vardebåden god medvind resten af ugen - specielt torsdag, hvor Kongeetapen kræver stor udholdenhed på de ca. 85 km.
Sidste nyt - tir d. 1. juni af Lene Balje
Langdistance Århus
Tidlig op - lave kaffe - hente brød hos bageren - mødes i roklubben - Neptun på traileren - afsted til Århus. Sådan startede lørdag, den 26. juni for de 5 roere(Allan H., Alex, John, Karin og Lene), som skulle repræsentere Varde Roklub ved langdistanceturneringen i Århus. Vejret artede sig med kun lidt vind, pæne temperaturer og en god blanding af sol og skyer. Alt det praktiske klappede og kl. 10.46 præcis lød højtaleren: Attention - GO, for hold nr. 9. OG 50 min. og 31 sekunder senere havde Neptun med besætning tilbagelagt de 10 km hvilket rakte til en 5. plads (ud af 15 deltagende hold). Vores pæneste placering i år - hidtil - for vi satser på at komme stærkt igen, når vi midt i august skal til Randers. Vi glæder os allerede til at skulle besøge vennerne i Randers - og ønsker alle en rigtig god sommer i mellemtiden.
Sidste nyt - tir d. 1. juni af Lene Balje
Langtur til Skovshoved
2 biler fyldt op med 10 roere og godt med bagage, på vej mod hovedstaden for at tilbringe en weekend i Skovshoved Roklub, hvilket vi har set frem til i snart 2 år. Vel ankomne til en total nybygget roklub med 18 indgange, pakkede vi ud, åbnede en flaske rødvin og fik en grundig briefing af Skovshoveds rochef Kate Skavin, som vi har roet Fyn Rundt sammen med, om vind og læforhold langs kysten, hvor DMI varslede vestvind hård 10-12 sek.m. Vi ville have ligget mere i læ af kysten, hvis det ikke var fordi at vinden var gået i sydvestsmile. Samt en briefing om lørdagens rute med de mange forskellige muligheder i Københavns Havn. Luftmadrasser blev pumpet, soveposer rullet ud og en enkelt ekstra flaske rødvin blev delt, inden vi hver især fandt det helt rigtige hjørne at overnatte i.
Lørdag: 4 stk. to-årers 8-bords inriggere blev gjort klar, madpakker smurt (heldigvis), holdene sat og så gik turen ind mod Københavns Havn. Blæst, bølger og besvær med at ligge - 4 på stribe - var de første udfordringer, herefter skulle vi så huske de forskellige forhindringer (som vi slet ikke kender fra Varde Å) så som: Terrorsikringer, HT busser på vand, militære områder, ensretninger, turbådenes rettigheder og øvrig skibstrafik samt forbudte områder og Konge Skibet, - jo Langtursstyrmandsbeviset blev støvet godt og grudigt af. Og hvad gør man midt i alle disse udfordringer, når naturen kalder og man skal? I sådan en stund oplever man roere forcerer en kajkant på over 2m, via et traktordæk, med en hastighed som ville chokkerer BS. Eller når en roer bliver så sulten, at kroppen nægter at ro inden man har fået sin madpakke efter 3 timers roning i stiv modvind? Jo, roning er skam grænseoverskridende.
Københavns kanaler blev udfordret, broer passeret, madpakkerne spist, chokoladen ligeligt fordelt og turen gik herefter mod Skovshoved igen. Den første del af hjemturen i medvind - vi gik op til 7 km i timen for - træsejl. Dog måtte vi igen bide tænderne sammen, på med regnfrakken og stramme grebet om årerne, for nu skulle vi ud at have en røvfuld af vind, da vi skulle krydse fra Lynetten og over mod Tuborg Havn, heldigvis en kort strækning i en stiv Pelikan, 18 sek./m iflg. loggen fra DMI, og herefter helt ind under land for at finde lidt læ for den kraftige sidevind langs kysten mod Skovshoved. Alt ialt i kategorien en spændende langtur smile. Lørdag aften var der bestilt bord på Skovshoved Kro, hvor Gourmetholdet, alias de trætte roere fra Varde, fik et fantastisk måltid inden luftmadrasser og soveposer igen blev besigtiget efter natmaden 01:30 - for der var jo nogle der havde øffet om at skulle tidlig ud at ro søndag smile. Søndag var eller blev vist til store hviledag smile 1000-Tak til Skovshoved for lån af hus og både - og tak til alle de dejlige rokammerater, som bidrog med deres gode humør til en fantastisk weekend i Hovedstaden.
Sidste nyt - tir d. 1. juni af Lene Balje
Madpakketur til Janderup
Galathea måtte som eneste 2-er ligge hjemme på - hylden - mens alle øvrige inriggere blev luftet på årets første madpakketur til Janderup, hvor bådene blev fortøjret og besætningerne for en stund tangerede landkrabber og nød de medbragte madpakker på bålpladsen ved Janderup Kirke/Kræ Riwer. Dejligt solskinsvejr, mange friske roere, god stemning, madpakker og kaffe - kan man forlange mere? - jo måske, at fotografen havde husket at få taget nogle flere billeder - og at klubbens sidste sæt træårer snart bliver sendt på pension og afløst af nogle årer i et moderne materiale kaldet kulfibersmile
Sidste nyt - lør d. 1. maj af Lene Balje
Langtur Myrthue
Roskolen afsluttes traditionen tro med en 30 km langtur til Murthuestrand , hvor vi afprøver landgang og for nogens vedkommende vandgang. Måske lige tjekke dybden inden man hopper over bordsmile Vi nævner ingen navne Karin. Hele 20 roere deltog i langturen til udløbet af Varde Å i let vind, fuld solskin og 20 grader - en luxus tur vi sent vil glemme. Et roskolehold vi forventer os meget af de kommende år - Velkommen i klubben kære nye roere. Hilsen Rochefen og instruktørerne.
Sidste nyt - lør d. 1. maj af Lene Balje
Langdistance Vejle
Årets første udgave af langdistanceturneringen løb af stablen i Vejle, lørdag den 29. maj. Vi havde samlet mandskab til - fireren - bestående af: Karin, Lene, John, Alex og Jørgen L. Vi kunne næsten ikke have fået vejrmæssigt bedre betingelser. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, da vi drog afsted med Neptun på traileren lørdag morgen. Vores start gik kl. 11.02 og båden gik optimalt ud af fjorden i dejlig medvind - efter vendebøjen fik vi så vinden imod os, men det forhindrede os ikke i at skyde en pæn fart hjemad igen. Der var nogle få periode med lette bølger, hvor der måtte skives lidt højt, ellers var der stortset fladt vand (som vi elsker). Kl. 11.53 gik vi over målstregen, hvilket gav os en placering som nummer 9 ud af 20 startende hold. Vi er selv meget tilfredse og helt sikre på, at der stadig er plads til forbedringer - vi kunne f.eks. begynde at trænesmile
Sidste nyt - lør d. 1. maj af Lene Balje
Roskolen 2010
Roskolen 2010 startede med 15 nye roere og ved afslutningen har følgende 11 roere gennemført strabadserne i roskolen og dermed frigivet til roning: - Allan D. Allan H. Benny S. Birgitte T. Elise K. Finn N. Gitte F. Jørgen N. Lars J. Tonny A. Vibeke J.
Sidste nyt - tor d. 1. april af Lene Balje
Standerhejsning og båddåb
Standerhejsning - båddåb - søsætning - landgangsbrød.
Søndag den 18. april 2010 kunne Varde Roklubs nye formand Henning Pedersen sige velkommen til en ny rosæsson og samtidig vise den splinternye 2-åres inrigger frem. Efter standerhejsningen havde vi fået besøg af Kitte Stoltenberg fra Sydbank, som forestod dåben af - Galathea -. Galathea er en 2-åres kombineret 7-bords inrigger bygget hos Grejsdalens Inriggerværft v/Lars Jungdahl på en bedding som giver en strømlinet, smuk og ikke mindst hurtig båd. Kitte Stoltenberg er tidligere roer og respæsentant for en af vores mange sponsorer - som vi siger mange mange tak til for kærkommen støtte. Derudover skulle båden selvfølgelig ud på sin jomfrutur med formand Henning P. - rochef John B. og Materialemester Alex S.C. og til sidst var der naturligvis champagne og landgangsbrød til alle de fremmødte. Endnu engang Tak til alle vore sponsorer og velgører, og på gensyn til alle de aktive roere, når vi for alvor starter roningen op 19. april.
Sidste nyt - tor d. 1. april af Lene Balje
Forårsrengøring
På en solskinsdag stillede mange af roklubbens medlemmer for at hjælpe med forårsrengøringen, så alt kan blive pænt, rent og klar til standerhejsning og en ny rosæsson. Alle blev i dagens løb fanget af fotografen - undtagen fotografen selvsmile Få dagens indtryk ved at kigge i billedarkivet. Vi ses til standerhejsning eller ved roskolens start. Med venlig hilsen \"Fotografen\".
Sidste nyt - man d. 1. marts af Lene Balje
Besøg hos bådbygger
En sprit ny 2-åres inrigger, som vi har bestilt hos bådbygger Lars Jungdahl ved Grejsdalens Inriggerværft er besigtiget af en 4 mands delegation fra Roklubbens bestyrelse d. 17. marts 2010. Lars er i fuld gang med at færdiggøre båden som skal leveres inden standerhejsning og båddåb d. 18. april kl. 11:00 og den skal nok blive færdig til tiden udtaler Lars Jungdahl. Man får altid et behageligt seriøst fagligt dybdegående svar på de spørgsmål man har til bådkonstruktionen og udstyret fra Lars. Vi afgav ved samme lejlighed en ordre på 4 ekstra Big Blade årer - som bestyrelsen har besluttet at indkøbe til Neptun. Med nyheden om at klubben får et væsenligt større bidrag ved årets Open Air nærmer vi os estimeret 100.000,- i indsamlede midler fra fonde, firmaer og frivilligt arbejde.
Sidste nyt - man d. 1. marts af Lene Balje
Søndagstravetur
Årets travetur var henlagt til Blåbjerg Plantage. Vejret var rigtig fint, og selvom sneen mange steder ikke helt har forladt os endnu, skinnede solen lystigt på de 10 deltagere inkl. hund. Det var en dejlig og smuk tur i det bakkede terræn. Vi sluttede på toppen af danmarks højeste klit - Blåbjerg Klit - på 64 m, som i gamle dage blev brug som sømærke, da klitten tydeligt ses fra havet. På klitten er der en fantastisk udsigt over Filsø og vesterhavet. Efter nedstigningen var der kaffe og masser af boller og kagesmile
Sidste nyt - man d. 1. februar af Lene Balje
Vinsmagning
Der var fuldt hus til årets vinsmagning. Henning havde arrangeret aftenen og pyntet rigtig fint op. Søren Vissenbjerg fortalte om de italienske vine og fremtryllede den lækreste mad til os. Det blev en rigtig hyggelig aften. Tak til alle deltagere.
Sidste nyt - man d. 1. februar af Lene Balje
8 GP færdig for i år
Så blev sidste runde af denne sæssons 8 GP afviklet. Denne 5 runde med 15 min. roning til hver af de 8 deltagere blev forlagt til en fredag aften - så der kunne være plads til lidt ekstra hygge bageftersmile Alle gjorde, hvad de kunne - flot - specielt da det i år ofte har været meget koldt i bådhallen. Lundepigerne kan faktisk berette om en aften med isbrydning af gulvet i bruserummet efter ergometertræningen - utroligt at de ikke har fået "kolde tæer"smile Vi ses stadig til ergometertræning mandage og onsdage - vel mødt!
Sidste nyt - man d. 1. februar af Lene Balje
Korttursstyrmandskursus
Kontakt John for tilmelding til styrmandskursus i marts måned. Jeg afholder 2 kursusaftener i marts måned for de nye roere fra 2009. Der vil også være plads til nogle gl. roere hvis I vil have genopfrisket jeres korttursstyrmandsteori. Den sidste aften repeterer vi pensum og afholder en teoriprøve. Den praktiske del af styrmandskurset foregår på vandet og afholdes i foråret efter roskolen er afsluttet.
Sidste nyt - fre d. 1. januar af Lene Balje
Ergometerroning
Varde Roklubs 35+ mix hold placerer sig efter 4 runder i 8GP turneringen på en pæn 8. plads ud af 24 hold i den samlede stilling, inden den alt opslidende 15 min. tidsroning d. 19. februar. Vinteren er over os, hvilket ikke forhindrer onsdagformiddagsholdet og øvrige motionister i at holde formen. Der er rift om vores få romaskiner, dog er medlemmerne gode til at fordele rotiden 18:00 - 20:00 så alle der møder op til ergometerroning mandag og onsdag aften kan få sved på panden til god musik på trods af temperaturer fra 0 til -6 graders frost i bådhallen. Kaffen og teen smager ekstra godt når man har gennemført sin roning og kommer ind i den opvarmede opholdsstue til hyggelig sammenvær.