LUK×

NYHEDER 2012

Sidste nyt - man d. 25. juni af Lene Balje
Vi roede Danmark rundt
I regn og slud skal roerne ud! Den landsdækkende event ”Vi ror Danmark rundt” løb af stablen i weekenden. Varde Roklub startede fredag aften med en enkelt 2er til Karlsgårde. Herefter var der dømt solopgangstur meget tidlig lørdag morgen, og to hold kørte mod Vejle for at deltage i langdistancekaproningen. Lørdag var ikke den store kilometerdag, men rigtig mange Varderoere havde booket søndagen til at ro. Og det gjorde de – i regn, regn og atter regn blev mange af weekendens kilometer tilbagelagt. Der blev roet til Karlsgårde, Lille Ø, Djævleøen og Tarphage. Sjældent er så mange roere blevet så våde!
Et kig i arkiverne viser, at vi i 2008 roede 618 km i løbet af Vi ror DK rundt weekenden. Det blev til lidt mere denne gang med i alt 651 km. I 2008 ramte lodtrækningsheldet Varde Roklub med hovedgevinsten: ”Nereus” – også denne gang var der gevinst til Varde Roerne, så der er et langtursflag på vej til klubben. Tak til alle de deltagende for de mange roede kilometer, som jo også hjælper i motionsturneringensmile
Kommentarer