LUK×

NYHEDER 2013

Sidste nyt - lør d. 15. juni af Karin Kjær Jensen
Langtur Sønderborg-Nordborg Roklub
Logistikken var i orden, da 12 roere fra Varde Roklub den 8. juni drog mod Sønderborg. Mens kaproerne ræsede deres 10 km tog 5 roere afsted i Neptun på opdagelse sydom Als. 2 timer og 20 km senere var de tilbage i Sønderborg igen efter en tur i Høruphav. Efter lidt omrokering med bådene tog 2 4’ere afsted mod Nordborg Roklub, mens Lone og John fulgte efter i Anne-Mette’s bil, da Lone var færdig med dommertjansen. Ren luksus at få bagagen transporteret, så vi ikke behøvede at have den med i bådene 
Turen til Nordborg bød på smukt solskinsvejr, medium blæst og bølgeskvulp og passage af færgelejet mellem Ballebro og Hardeshøj. Da først vi drejede ind i Als fjord og nærmede os Dyvig og Nordborg Roklub stilnede vind og bølger af, himlen blev blå og omgivelserne åndede fred og idyl. Hennings forældre tog imod os på broen ved roklubben, og efter et dejligt bad gik turen mod Dyvig Kro, hvor John havde bestilt bord til 12. Efter aftensmaden fulgte is på kajen, Ida’s lækre kage, kaffe og et enkelt glas rødvin. Herefter hoppede Anne-Mette og Ruth i bilen og kørte vestpå, mens resten rykkede indenfor og kort efter fandt soveposen. Inden var der dog en vis diskussion af hvordan man definerer minimalistisk i forhold til roweekend. Rimer minimalistisk f.eks. på hovedpude?
Søndag morgen havde formanden bestilt morgenbrød hos den lokale købmand, og kl. 9.30 var Triton og Neptun på vej mod Sønderborg. Igen bød turen på lidt blæst, bølgeskvulp og passage af færgeleje. Efter et par timers roning landede vi atter i Sønderborg og Anja havde rundede de første 500 ud af årets mål på 1500 km.
Tak til alle roere, turarrangøren, logistikchefen og rochefen for en super dejlig weekend med højt humør og godt roselskab.
Kommentarer