LUK×

NYHEDER 2006

Sidste nyt - fre d. 1. december af Lene Balje
Nytårskur
Jens mf. serverede igen sin udsøgte gløg med æbleskiver og formanden afholdt nytårstale. 36 personer var mødt op for at sige godt nytår og tak for det gamle.
Sidste nyt - fre d. 1. december af Lene Balje
Julefrokost
Klubhuset var fyldt til bristepunktet ved årets julefrokost, som blev afholdt i god ro og orden med dans og musik.
Sidste nyt - ons d. 1. november af Lene Balje
Ergometerroning
Så er ergometersæsonen allerede i gang med vores bidrag til Vinter 8 Grand Prix turneringen og trænings/hygge aftener.
Sidste nyt - søn d. 1. oktober af Lene Balje
Vinterklargøring
Efter en effektiv formiddag med vinterklargøring af både, klubhus og udendørsarealer var der som altid disket op med en lækker frokost.
Sidste nyt - søn d. 1. oktober af Lene Balje
Generalforsamling
Den 26. oktober blev årets generalforsamling afholdt i Varde Roklub med Mønsterssuppe i 3 halvleg.
Sidste nyt - søn d. 1. oktober af Lene Balje
Løvfaldstur
Årets sidste tur "Løvfaldsturen" gik i år til Janderup hvor vi havde inviteret os selv ind til Kirsten, som vi siger tak for kost og logi til.
Sidste nyt - fre d. 1. september af Lene Balje
Æ\' Wadehawsløb i Ribe
Varde deltog med ikke færre end 7 rohold til dette års Wadehawsløb. Vi takker Ribe for et fint og vellykket arrangement.
Sidste nyt - fre d. 1. september af Lene Balje
Båddåb ny Neptun
Den 3. September 2006 kunne Varde Roklub afholde dåb over en ny 4-åres inrigger som fik navnet Neptun. Inriggeren er bygget af Grejsdalens Inriggerværft og leveret med kulfiberårer. En æra er slut for vores gl. Nepun(1942) som overgår til udstilling i Fårup Sommerlands restaurant i Nordjylland.
Sidste nyt - tir d. 1. august af Lene Balje
Langtur til Mysunde
Langturen i Tyskland hvor vi med tak lånte både af Slesvig Roklub blev en rigtig god langtur for 13 Varde roere, da vi undgik uvejet som var lovet fra DMI. En særlig tak til Formand Birger og materialeforvalter Peter fra SR. Vi roede de 12km ud ad Slien til Slesvig Roklubs veludstyret sommerhus ved Mysunde og hyggede, spiste (madholdet får 5 kokkehuer for den dejlige mad) og overnattede. Efter en snorkende nat roede vi tilbage til Slesvig Roklub hvor vi blev modtaget af formanden Birger som fortalte om roklubbens historie.
Sidste nyt - tor d. 1. juni af Lene Balje
Motionsstævne i Ry
Tak til Ry Roklub for et vel gennemført landsmotionsstævne, hvor Varde Roklub deltog og vandt et gavekort med ophold og lån af rogrej for 10 personer, ved procentvis at stille med flest roere(22). Vi vandt også nogle forrygende gode oplevelser ved at møde andre roere. For første gang i Roklubbens 67-årige historie var 9 Varde roere ude i en otter m/styrmand.
Sidste nyt - tor d. 1. juni af Lene Balje
Hyllerslevtur
27 deltog i madpakketuren til Hyllerslev. Solskin og næsten ingen vind hjalp ikke meget i konkurrencen om at få en freesbee til at lande i en kurv. Det er faktisk svært afstanden taget i betragtning.
Sidste nyt - man d. 1. maj af Lene Balje
Langtur til Tarphage
Grudet kraftig vind var det ikke muligt at nå til Myrthue som annonceret. Vi roede til Janderup kirke og indtog rundstykker mv. og forsatte til Djævleøen og Tarphage for at vende om og gøre holdt ved Øen og spise frokost. Der var kaffe og kage ved hjemkomst. Mindsanten om ikke de seje hunde diskede op med en grillaften for dem der blev og holdt ud. Esbjerg Roklub var en tur oppe ad åen til Karlsgårde, da vind forhindrede dem i at ro i eget farvand.
Sidste nyt - lør d. 1. april af Lene Balje
Svømmeprøver
33 roere aflagde svømmeprøver 300m - 600m, iførte sig redningsveste på dybt vand og svømmede mellem årer, som et led i den årlige sikkerhedstjek i klubben.
Sidste nyt - lør d. 1. april af Lene Balje
Roskolen
11 personer er har været til prøveroning og pt. fortsætter 8 af dem som medlemmer i klubben. Det er planlangt at roskolen afsluttes med langturen til Myrethue. Klubben ønsker de nye roere velkommen.
Sidste nyt - lør d. 1. april af Lene Balje
Standerhejsning
Varde Roklub tager hul på den 67. sæson med et væld af tilbud til medlemmerne med bla. deltagelse i landsmotionsstævnet i Ry i juni måned, med forventet 7-800 roere. Formanden vil gerne at 2006 bliver startskudet til endnu mere maritim ånd i klubben. Tove K. - klubbens sangskriver havde igen gjort en sang i dagens anledning som klubben nejer og bukker for.
Sidste nyt - lør d. 1. april af Lene Balje
Forårsklargøring
16 medlemmer var mødt op for at give en nap med ved forårsklarøringen. Et fint antal, da vi så er færdige inden for 3 timer og kan gå til 3. halvleg med spisning og hygge.
Sidste nyt - ons d. 1. marts af Lene Balje
Bowlingaften og spisning
Esbjerg Fun Bowling er rammen omking vores årlige rystesammen Bowlingaften med efter følgende spisning samme sted. Det er efterhånden blevet en tradition lige inden rosæsonen starter.
Sidste nyt - ons d. 1. februar af Lene Balje
8GP Ergometerroning
Varde Roklub har igen deltaget i 8GP Ergometerroning 2005/2006 hvor klubben samlet opnåede en 2. plads i 60+ mix og en 6. plads i 35+ mix. Rochefen takker for opbakningen og indsatsen gennem vinteren. Alle deltagere kan være stolte og har gjort klubben ære.
Sidste nyt - ons d. 1. februar af Lene Balje
Spis sammen
Et marathon-orgie i madkunst er sjældent set nord for Roklubbens bådebro. Kort fortalt blev alle spist grundigt af så kinderne blussede eller var det vinen.
Sidste nyt - søn d. 1. januar af Lene Balje
Svømning
Jacobisvømmehallen lagde vand til Roklubbens familesvømning, hvor længdeundervandssvømning blev prøvet af. Rekorden er nu på 41,23M som rochefen selv stod for.