NYHEDER 2008
KALENDER
Ingen kalenderposter
INFORMATIONER
ROSKOLE
FRA 17. APRIL
MANDAGE OG ONSDAGE
APRIL OG MAJ KL. 18.00-20.00
TILMELDING SMS PÅ 22156431
MOTIONSHOLD:
MANDAGE KL. 18.00
ONSDAGE KL. 9.00 rokort
ONSDAGE KL. 18.00
FRA 17. APRIL
MANDAGE OG ONSDAGE
APRIL OG MAJ KL. 18.00-20.00
TILMELDING SMS PÅ 22156431
MOTIONSHOLD:
MANDAGE KL. 18.00
ONSDAGE KL. 9.00 rokort
ONSDAGE KL. 18.00
LOG IND
Sidste nyt - man d. 1. december af Lene Balje |
25 juleroere indtog de dejligste juleanretninger kreeret at Sonja og Krista med flere. Året julesang som omhandlede aktiviter i klubben gennem året, var igen lavet af sanglærken Tove - tak Tove! Var du god til at slå seksere med en terning, vandt du en køkkenopvask, senere udløste en sekser gaver i årets pakkeleg. Jørgen K. overraskede med et legehus opstillet ved siden af roklubben. Vi fik testet vores klaustrofobiske evner, da alle 25 deltagere blev lukket inde i det 6m2 store legehus for at udbringe en skål. Tak for en sjov og hyggelig aften. |
Sidste nyt - lør d. 1. november af Lene Balje |
Vinteren er på vej, og 15 personer mødte denne lørdag morgen op for at vinterklargøre både og klubhus. Der blev sæbet, vasket, pudset, fejet, tørret, revet, fjernet ukrudt, renset tagrender. En båd blev kørt i vinterhi - og alt hvad der kunne hænges op under loftet blev hængt derop. Det betyder at der nu er gjort plads til alle 4 roergometre, som nu er sat op til fri afbenyttelse. Vi siger tak for deltagelsen og på gensyn i roergometrene. |
Sidste nyt - lør d. 1. november af Lene Balje |
Så er vi startet på en ny omgang 8GP-roning. Vi deltager med 2 hold: 60+ og 35+ begge mixhold. Efter første runde ligger 60+ på en 2. plads og 35+ på en 4. plads - god start. Men vi opfordrer alle til at komme og trække i roergometrene. Mandag og onsdag kl. 19 er der ergometerroning pt. med 2 roergometre og efter 15.11. er alle 4 roergometre på plads, så der er mulighed for alle til at få et sæde og et håndtag - og så bare ro derudaf i tørvejr Vel mødt! |
Sidste nyt - ons d. 1. oktober af Lene Balje |
Nereus blev navnet på Varde Roklubs nye dobb. 2er gig m.styrmand, som vi vandt i, VI ROR DANMARK RUNDT, sponsoreret af SIFA TV-Bingo fra Aalborg. Formand Jørgen Klemmensen holdt en tale, hvorefter Lene Balje tog over og døbte båden NEREUS i kildevand hentet ved Varde Ås udspring i Møllebjerg ved den Jyske Højderyg, nordvest for Vejle. Med et trefoldigt leve for NEREUS afsluttedes ceremonien. JyskeVestkysten var mødt frem med pressefotograf og journalist. Pga. den høje vandstand og oversvømmede bådebro oplevede de 27 fremmødte ikke at se Nereus på vandet, men til gengæld oplevede de efterfølgende en dejlig frokost arrangeret af Lene. |
Sidste nyt - ons d. 1. oktober af Lene Balje |
Så er vi alle hjemme igen, fra vores løvfaldstur, og som vanlig led hverken materiel eller mandskab overlast. Kl. halv ti var vi samlet i klubhuset, og efter en hurtig votering, vedtog vi at drikke kaffe mens det regnede af. Snart blev himlen blå, og vi begav os mod Janderup i meget svag vind og delvis solskin. Det var et fantastisk syn der mødte os, da vi kom ud af byen, vand til alle sider og ud over alle marker. På ingen tid nåede vi Janderup, hvor Jørgen K. (der ikke er frigivet endnu) og hans chauffør Peder stødte til os, og så blev madpakkerne fortæret, samtidig med vi så \"sort sol\". Efter lidt hyggesnak, blev kursen igen sat mod Varde. På et tidspunkt undervejs, var der dog tvivl om vi var på rette \"vej\", for det var svært at se, hvor vandet var en å eller bare vand. Dagen blev afsluttet med kaffe og kage i klubhuset, hvor vi også beså vores nye båd. Tak for samvær og tak til dem som lærte mig at ro. Hilsen Krista Ps. Ærgerligt - ærgerligt, men webmaster havde ikke kamera med på turen, så derfor kære publikum - INGEN BILLEDER!!! - suk:-( |
Sidste nyt - man d. 1. september af Lene Balje |
En flot solskinslørdag med en let vind fra øst, drog en caravane med 4 af klubbens indriggerbåde og 23 friske roere fra Varde Roklub mod syd - nærmere betegnet Ribe - for at dyste i årets udgave af Wadehavsløbet. Det blev en skarp konkurrence næsten kun mellem Ribe- og Varderoere, da der derudover kun var en enkelt deltager fra Jels og én båd fra Esbjerg (ærgerligt at der ikke deltog flere fra andre klubber) - vi kan kun opfordre alle landets øvrige klubber til at deltage i denne lidt alternative rokonkurrence, som løber af stablen i september hvert år. Men alle deltagerne i år fik en fantastisk dag med hurtigroning på Ribe Å, samt løsning af diverse sjove opgaver ved posterne - rigtig godt fundet på! Om aftenen var der grillfest i klubhuset i Ribe. Tak til Ribefolket for et rigtig godt arrangement. Årets pokalhøst for Vardefolket blev til 1.pladsen i 2-årers damer, 4-årers damer og 4-årers mix. Tillykke! - og til alle jer andre: Hæng i med træningen, så lykkes det måske for jer til næste år Tak til alle deltagere for at få alt det praktiske til at gå op i en højere enhed, og tak for en rigtig hyggelig weekend. |
Sidste nyt - man d. 1. september af Lene Balje |
8 hold er tilmeldt årets Wadehavsløb i Ribe. I alt 24 af Varde roklubs medlemmer drager mod syd i den kommende weekend, hvor vi satser på en hyggelig, spændende, sjov og festlig lørdag sammen med roere fra områdets andre roklubber. Vi ses i Ribe |
Sidste nyt - man d. 1. september af Lene Balje |
Årets sidste langdistancekaproning blev afholdt lørdag, den 6. september, og Alex, Henning, John, Karin og Lene drog atter afsted for at repræsentere Varde Roklub ved denne konkurrence. Resultatet denne gang blev en fornem 5. plads med kun 1 sekund til 4. pladsen og 6 sekunder til 3. pladsen (hvorfor var det lige, at vi ikke roede blot en anelse hurtigere?) - i alt deltog 15 bådhold i kategorien 10 km åben mix og samlet i alle klasser deltog ca. 45 bådhold. Om aftenen var der roerfest i Vejle roklubs bådhal med en fantastisk buffet. Vi siger tak til Vejle for et rigtig flot arrangement (selv vejret kunne ikke være bedre) - og forhåbentlig på gensyn igen næste år, hvor vi håber, at lidt flere varderoere har lyst til at deltage. |
Sidste nyt - fre d. 1. august af Lene Balje |
Så blev Varde Roklub atter ramt af held. I forbindelse med en lodtrækning i Sea Challenge Fyn var Alex den heldige vinder at et sæt BigBlade-årer. Så nu kan vi virkelig flytte noget å-vand når vi ror Vi glæder os til at prøve dem. |
Sidste nyt - tir d. 1. juli af Lene Balje |
Som noget nyt, har vi lavet punktet Seachallenge Fyn i menuen i bagbords side Her kan du følge med før, under og efter vores deltagelse i turen rundt om Fyn. Du kan også skrive en kommentar eller en hilsen til os. Hilsen Alex, Henning, John, Kirsten, Karin og Lene. |
Sidste nyt - tir d. 1. juli af Lene Balje |
Så har vi optalt roede km for perioden april til juli 2008. Se under rostatisik. Det tegner til et rekordår |
Sidste nyt - tir d. 1. juli af Lene Balje |
Så er det sommerferiemåned, men selvom det er ferietid for mange, forsøger vi at holde fast i rogarantien mandag, tirsdag og onsdag kl. 19. Der har i første uge af juli måned været et pænt fremmøde, og det er rigtig dejligt med al den aktivitet på åen. Vejret har været rigtig fint og ofte er turene blevet forlænget med flere km. Onsdag den 2. juli blev de sidste 3 roskoleelever: Bjørn, Betina og Louise frigivet - tillykke med det! Nu venter alle vi andre spændt på at komme ud at ro med jer |
Sidste nyt - søn d. 1. juni af Lene Balje |
VI VANDT HOVEDPRÆMIEN - EN GIGBÅD !!! Båden er en gig-toer med styrmand - fra Baumgarten Bootsbau i Warin, Tyskland, fremstillet i glasfiber, helt lukket og meget sødygtig. Den har dog ikke bagageplads og er ikke nogen langtursbåd. Længde: 8,55m, bredde: 0,85 cm, vægt: ca. 50 kg. Den leveres i rød farve incl. 2 sæt kulfiberårer. Se et billede af båden under billedarkiv - Vi ror Danmark rundt. Se også www.virordanmarkrundt.dk |
Sidste nyt - søn d. 1. juni af Lene Balje |
Denne weekend står i roningens tegn. Rigtig mange af landets roklubber har valgt at deltage i Vi ror Danmark rundt. Desværre har vejrguderne ikke været lige gavmilde alle steder i landet, men i Varde kan vi ikke klage. Fredag aften var vi 5 personer, som roede en stille aftentur ud til Øen, hvor vi drak en kop kaffe, hyggesnakkede og lidt efter roede hjem til klubben igen. Lørdag havde Krista samlet 8 personer til en solopgangstur med start allerede kl. 4.30! Det blev en fantastisk flot tur til Karlsgårde og med hjemkomst allerede inden kl. 9 var der stadig meget af dagen tilbage. Karin, Alex og Lene havde valgt en tur, som skulle dække hele Varde Roklubs daglige rofarvand, hvilket betød at der skulle roes til Karlsgårde først og derefter til Tarphage - en tur på ialt 48 km., dog med en frokostpause i klubben på tilbagevejen. Det blev en rigtig god tur med tanker på, hvad det bl.a. venter os, når vi senere på sommeren drager til Fyn, for at deltage i Seachallenge Fyn. En anden 2-årers med John, Bent og Lone tog dagens 3. tur til Karlsgårde. Nu venter søndagen os - og mon ikke der kommer lidt flere km på kontoen? Søndag: 6 friske roere mødet op tidlig søndag morgen for at ro til Karlsgårde. Det blev en lidt våd tur, da det regnede lidt mere end DMI havde forudsagt, men som Thomas så fornuftigt siger, så kan man kun blive våd én gang - og det gjorde vi så! De 21 km blev tilbagelagt i et jævnt tempo og vi kan endnu engang konstatere, at turen opstrøms er en rigtig smuk tur med afvekslende natur og pæne udfordringer for styrmanden. Efter en god frokost i klubben, mødte Lis ind for at deltage i eftermiddagens roning. Vi manglede dog én person for at være nok til en 4-årers. Heldigvis trådte Gert til som styrmand - desværre trådte han også lidt ved siden af broen inden afgang, så han måtte en tur i åen, og vi måtte finde diverse tørt tøj, for at have en tør styrmand med, da regnen nu var standset og solen kiggede frem. Desværre havde vi netop valgt Gert som fotograf på denne tur, men da kameraet også led under vandgangen vil billeddokumentationen for eftermiddagnes tur desværre mangle! Vi siger mange tak til alle de friske roere, der støttede op om Vi ror Danmark rundt arrangementet, og kan oplyse at det samlet blev til 618 km og at Karin og Lene stod for de største enkeltmandspræstationer med hver 92 km. |
Sidste nyt - søn d. 1. juni af Lene Balje |
Ry Roklub havde, i anledning af klubbens 60 års jubilæum, inviteret alle 60+ roere i distrikt syd til roning med efterfølgende fest, tirsdag den 10. juni. Jørgen & Sonja Klemmensen + Hr. & Fru Mønster drog således afsted tidligt tirsdag morgen, og deltog i festlighederne hele dagen + aftenen med. De var således allerede i Ry, da første afdeling på 3 af Varde Roklubs (-60)-roere ankom lørdag formiddag. Et enkelt hold roede mod Himmelbjerget om formiddagen. Hen på eftermiddagen ankom kaproningsholdet fra Århus. Efter kaffetid gik de 12 roere for første gang samlet på vandet. Denne weekend var den første i 1½ måned, hvor regntunge skyer indimellem krævede hurtig iklædning af regntøj og kasket. På andre tider var der behov for hurtig afklædning for at undgå overophedning i solens varme stråler. Alt i alt blev det en dejlig weekend i de fantastiske omgivelser ved Ry Roklub, og til de særlige seværdige oplevelser kan nævnes fiskende isfugl, havørne, diverse dunede ællinger og et enkelt får. |
Sidste nyt - søn d. 1. juni af Lene Balje |
De 5 varderoere Alex, Henning, John, Karin og Lene begav sig lørdag morgen tidlig afsted for at deltage i 2. del af årets langdistancekaproning, som blev afholdt i Egå ved Århus. Denne gang var forventningerne til dagens konkurrence sat på Stand by da én af roerne var skadet og der skulle ændres på placeringen i båden, hvilket betød at alle 10 km skulle roes uden skift. Det blev en oplevelse! Det blæste ca. 7 s/m - så denne gang fik vi lov til at opleve bølger, hvilket betød at rostilen var meget anderledes end sædvanligt, men vi kløede på - det bedste vi havde lært - og det lykkedes os atter at få en 7. plads - pyha - og straks efter vi havde rengjort den lånte båd og havde fået lidt forplejning, gik turen til Ry Roklub, hvor et hold øvrige varderoere ventede på vores deltagelse i weekendens langtur. |
Sidste nyt - søn d. 1. juni af Lene Balje |
Så nåede vi til årets Hyllerslevtur, som i år blev omdirigeret til landgang på Øen i stedet. Først roede vi til Hyllerslev - men p.g.a. ringe mulighed for fornuftig landgang, valgte vi at ro retur til Øen for at indtage de medbragte madpakker. Vejret var dejligt, roerne hyggelige, madpakken selvsmurt, kaffen varm og Lone havde bagt kage Tak til alle 19 deltagere for en hyggelig roaften. Kan det virkelig passe at 2 2-åres udfordrede hinanden med, hvem der kom først hjem? |
Sidste nyt - tor d. 1. maj af Lene Balje |
5 roere stod meget tidlig op lørdag den 31. maj for at deltage i årets 1. langdistancekaproning i Randers. Solen skinnede fra en skyfri himmel og med ca. 5 s/m vind kunne vejrforholdene ikke være bedre. I bilen undervejs blev dagens taktik diskuteret og i teorien var vi allerede i top 3 i vores gruppe. Nu er konkurrencen jo ret hård og da superholdene tilfældigvis også ror i vores gruppe - ja så måtte vi nøjes med en placering som nummer 7 med en rotid på 49.37 min., hvilket i øvrigt er den hurtigste tid vi nogensinde har roet på. Det skal dog siges at vi kravlede 2 trin op ad rangstien fra en 9. plads sidste år, så i teorien vil vi i år 2011 indtage 1. pladsen! Kan det tænkes at ergometertræningen i vinter har hjulpet noget? Vi siger tak til folkene fra Randers som leverede et fantastisk stævne og som hjalp med overnatningen, da vores egen planlægning ikke slog til. |
Sidste nyt - tor d. 1. maj af Lene Balje |
I solskin og med en frisk vind fra øst, drog 13 roere ud på søndagens planlagte langtur til Myrtue, som afslutning på årets roskole. Første stop var Øen, hvor vi gik i land og fik rundstykker og morgenkaffe. Herefter roede vi direkte til Myrtue, uden brug af ret mange rokræfter, da både strøm og vind bragte os hastigt til målet. Sko og strømper blev smidt og med tæerne solidt plantet i mudder, sten og klæg blev bådene forsigtigt lagt på land. Madpakken blev fundet frem - og der blev spist, hygget, grinet og slikket sol inden turen gik modsatte vej. Denne gang mod vind og strøm! Der blev arbejdet hårdt og det gik langsomt men stabilt hjemad. Skiftene foregik hurtigt, da ingen havde den store lyst til at ro de ekstra 500 meter, som vind og strøm drev båden baglæns, hvis der ikke blev roet. Der blev dog gjort et par stop i sivene for at fylde sukkerdepoterne op - inden vi igen gik i land på Øen for at indtage kaffe og kage. Klokken 18 var bådene atter på land - rengjorte og på plads. Vi siger tak for en dejlig rotur - og håber ikke at sol, vind og vejr har været for hård - heller ikke for dem, som ikke bruger solcreme |
Sidste nyt - tor d. 1. maj af Lene Balje |
Så er der godt gang i årets roskole. Der mødte 12 nye roere op på den første roskoleaften. Efter 2 gange på vandet har de fleste allerede været ude ved Øen et par gange. Det tegner godt - og de er flinke til at deltage i kagebagningen også Vejret er supergodt, og nu gælder det om at blive klar til langturen den 25. maj. Følgende roere er frigivet til roning pr. 25. maj 2008: Else T. Kenneth W. Lone J. Gert K. Bent J. Jørgen L. |
Sidste nyt - tir d. 1. april af Lene Balje |
Solen skinnede fra en skyfri himmel - klokken 10 var en hel række forventningsfulde roere mødt op til årets standerhejsning. Et 2-mands blæseorkester akkompagnerede den syngende flok mens flaget gik til tops. Standeren blev hejst og Triton blev beunderet for sin nylakering. Herefter blev et par både rigget til og der blev roet en tur ud til øen. Der var en pæn østenvind og en god modstrøm, så der måtte lægges lidt ekstra kræfter i for at komme hjem igen. Derhjemme ventede der en rigtig dejlig forkost (tak til Sonja, Alice og Birthe, som stod for organiseringen heraf). Med sådan en god start varsler det rigtig godt for den kommende rosæsson! |
Sidste nyt - tir d. 1. april af Lene Balje |
Har du lyst til at lære at ro - og vil du med ud i naturen og ro på vandet, så starter vi instruktion af nye roere i vores roskole onsdag den 23. april kl. 19:00 i roklubben. Herefter roes der hver mandag og onsdag i roskolen. Vi regner med at du skal på vandet allerede den 1. aften, så kom i træningstøj - eller andet løstsiddende tøj - samt kondisko. Dog vil vi gerne vide, hvor mange der kommer, så kontakt os venligst via mail(under kontakt os) eller på tlf. 22 15 64 31 eller 75 22 51 92 eller 75 22 05 10 - Vi glæder os til at se dig! |
Sidste nyt - lør d. 1. marts af Lene Balje |
Så sluttede denne vinters 8gp-konkurrence. Det blev til særdeles fine placeringer for Varde Roklubs 2 hold. 35+ mix holdet fik en samlet 2. plads og 60+ mix holdet fik en samlet 5. plads. Rigtig flot og godt gået af alle deltagerne. Det betyder ikke at ergometerroningen sluttet her! Tværtimod - nu gælder det om at komme i rigtig god form til sæssonstart. |
Sidste nyt - fre d. 1. februar af Lene Balje |
Tirsdag den 19. februar var 16 personer samlet til klubaften. Der blev talt om søvejsregler, besætningens adfærd, sømærker og kigget på søkort. Der blev også bundet dobbelthalvstik og pælestik samt andre knob - der blev endda spurgt på, hvad det er for et knob man bruger, hvis man vil hænge sig???!! Efter disse fakta var der selvfølgelig kaffe og hjemmebag. Tak til arrangører, bager og deltagere. Vi vil prøve at huske, hvordan vi opfører os maritimt korrekt, når vi igen skal på vandet. |
Sidste nyt - tir d. 1. januar af Lene Balje |
26 personer deltog i vinsmagning fredag den 25. januar. Jacob fra Silladsens Hus var velforberedt med et udvalg af italienske vine samt nogle spændende retter. Jacob fortalte om vinene og de italienske vinhuse. Der blev duftet, kigget på \"gardiner\", smagt, bedømt farver og priser. Senere på aftenen blev der tændt for musikken og der blev danset MELLEM bordene (og ikke PÅ bordene denne gang Tak til Jacob og tak til Søren, som gjorde arrangementet muligt. |
Sidste nyt - tir d. 1. januar af Lene Balje |
Der bliver pustet, stønnet og svedt på de 4 roergometre. Deltagerne i 8GP forsøger hver gang at slå rekord i forhold til sidste gang - det er hårdt, men efter hver tidsroning kan deltagerne se frem til en omgang ekstra hygge med mad og et enkelt glas vin. Vi træner videre, både med henblik på at gøre vores bedste i tidsroningerne, samt at forbedre formen til årets kommende arrangementer på vandet. |