LUK×

NYHEDER 2008

Sidste nyt - tir d. 1. april af Lene Balje
Standerhejsning
Solen skinnede fra en skyfri himmel - klokken 10 var en hel række forventningsfulde roere mødt op til årets standerhejsning. Et 2-mands blæseorkester akkompagnerede den syngende flok mens flaget gik til tops. Standeren blev hejst og Triton blev beunderet for sin nylakering. Herefter blev et par både rigget til og der blev roet en tur ud til øen. Der var en pæn østenvind og en god modstrøm, så der måtte lægges lidt ekstra kræfter i for at komme hjem igen. Derhjemme ventede der en rigtig dejlig forkost (tak til Sonja, Alice og Birthe, som stod for organiseringen heraf). Med sådan en god start varsler det rigtig godt for den kommende rosæsson!
Kommentarer