LUK×

NYHEDER 2009

Sidste nyt - tor d. 1. oktober af Lene Balje
Løvfaldstur
I regn og blæst - og mere blæst tager roklubben ud!

Når der står løvfaldstur i kalenderen, ja så skal vi jo på løvfaldstur. På Varde Å kan man jo ALTID ro, uanset vejr og vind. Så 8 roere (hvorfor mon dog der ikke kom fleresmile brugte ca. en halv time på at votere om, hvorvidt vejret skulle forhindre os i at tage afsted på den planlagte tur. Det blev således til en tur med en enkelt 4-er og en enkelt 2-er op af åen i pæn fart - med vinden i ryggen (ca. 15 s/m vind) dog uden flag, da vandet stod så højt, at vi muligvis ikke kunne passere et par af broerne uden at skulle lægge flaget (og mandskabet) ned. Det gik! Egentlig bedre end forventet - for udover blæsten blev det kun til nogle enkelte byger - og faktisk også lidt sol undervejs. Vi roede op til Ny Vagtborgbroen - tog en enkelt pause - vendte stævnen hjemefter igen - og mente, at vi havde fortjent vores madpakker, da vi kom tilbage til roklubben. På billederne, kan man jo ikke se hvordan det blæste - MEN vi havde faktisk en god tur. Husk vi ror hver søndag kl. 10, så du kan nå det endnusmile
Kommentarer