LUK×

NYHEDER 2009

Sidste nyt - man d. 1. juni af Lene Balje
Langdistance København
Så kom langdistanceturneringen til København, nærmere betegnet Svanemølle Havn, hvor der ligger 4 københavnske roklubber på stribe, heriblandt roforeningen Kvik, som stod for dagens logistiske opgave. For første gang nogensinde var antallet af deltagende både over 50. Således var Vardes 4-er, hvis besætning denne gang bestod af Henning, John, Per, Karin og Lene tilmeldt i 10km åbent mix én af de 20 startende både i denne klasse. Vores placering blev en 9. plads efter en tur ud af Københavns havn og mod nord til Skovshoved i dejligt vejr med let vind (6-8 m/s)dog med sidebølger, som drillede os en smule. Det blev alt i alt til en rigtig god dag i København, hvor vi bl.a. fik besøg af Margit fra Skovshoved, som blot kom for at hilse på - hvilket var rigtig hyggeligt. Mon vi ses igen i Præstø? - ellers bliver næste gang i Ringkøbing - og vi glæder os allerede!
Kommentarer