LUK×

NYHEDER 2011

Sidste nyt - ons d. 1. juni af Lene Balje
Landsstævne i Skive
I weekenden 16.-18. juni afholdt Skive Roklub jysk maraton og landmotionsstævne. I alt 20 roere fra Varde drog mod nord for at deltage i arrangementet.

For første gang i klubbens historie deltog et hold bestående af Anne-Mette, Ruth og Thomas i et ro-maraton (en kaproningstur på 78 km som bl.a. roes om natten i højt tempo).

Fredag aften kl. ca. 22 roede de 3 således afsted ud på Skive Fjord for først at sætte benene på landjorden igen lørdag formiddag, hvor de godt brugte blev klappet i mål kl. ca. 9. Rigtig, rigtig flot gået - det var sejt - og vi er rigtig stolte af jer!

Lørdagen stod på roture ad libitum - og der var roere som roede mellem 20 og 42 km på den smukke fjord. Oplevelserne bød bl.a. på bølgevand, fladt vand, vand mellem tæerne, vand fra oven og vand i flasker. En god dag, som blev afsluttet med en gigantisk roerfest med over 300 deltagere og masser af socialt samvær.

Skive roklub gjorde et kæmpe arbejde, hvor logistikken og betjeningen var i top. Tusind tak for det.

Også tak til alle fra Varde Roklub, som gjorde weekenden til (endnu) en rigtig god oplevelse.
Kommentarer