LUK×

NYHEDER 2012

Sidste nyt - søn d. 25. november af Lene Balje
Vinteraktiviteter
Så er planen for roklubbens vinteraktiviteter udkommet - se vedhæftede. Der er selvfølgelig de traditionelle sociale tiltag så som julefrokosten, nytårskuren og vinsmagning, men derudover byder sæsonen også på smuk travetur ved det genskabte Filsø samt opdatering af førstehjælp og en omgang sveddryppende boksetræning. Kalenderen bliver selvfølgelig opdateret her på siden, men du kan også tage en papirplan i klubben. Husk også at tilmelde dig rospinning via Rokort. Vi sessmile
Sidste nyt - søn d. 28. oktober af John Balje
Standerstrygning
En fantastisk rosæson, hvor medlemmerne i flok løftede Varde Roklub ind i motionsturnerings fornemste række - elitedivisionen - og så helt op på en 2. plads i september med en gennemsnit på langt over 500 km pr. roer i klubben. 90 km på Gudenåen, sølvmedalje Fyn rundt (300km-kaproning) og en bronzemedalje i 10km langdistanceturneringen til damerne. Uddeling af guldåre, hvor Ida satte næsten ny klubrekord med 1814 km. Alex 1622 km. Merete 1584 km. Allan 1509 km. Sølvåre til, Mogens Brix 1058 k. Jørgen L. 868 km. Anja(1.års roer) 842 km. Carsten 758 km. Stor ros til alle som har været med til at ro de mange kilometer hjem til Varde Roklub i år. Hilsen Rochefen.
Sidste nyt - søn d. 28. oktober af John Balje
Vinterklargøring både
Bådene skinner igen over roklubben efter at 16 personer tog handskerne på og fandt knofedtet frem - og især den brune okkerkant, som er at finde i bådenes vandlinje fik tæv, så minus grader i luften blev til svedige plusgrader på kroppen - stående i kaskader af mudder der får jægerkorpsets optagelsesprøve til at ligne en walk over.
Den sorte løber blev rullet ud og ergometre fundet frem og støvet af og musikanlægget tunet ind til vinterens rospinning som flittigt vil blive besøgt af vores mange medlemmer. Det er så utrolig vigtig for en bestyrelse at den får opbakning til også det lidt trælse arbejde i klubben - Så på bestyrelsens vegne 1000-tak til jer der ofrede denne lørdag formiddag. De der ikke nåede det må tage revanche til forårsklargøringen smile
Sidste nyt - søn d. 14. oktober af Lene Balje
Ny løvfaldstur
Den anden søndag i oktober lykkedes det at komme på løvfaldstur, selvom vandstanden stadig er forholdsvis høj i Varde å. Seks roere var mødt op for at tage turen ud til Tarphage med frokostophold i Janderup. En hyggelig rotur hvor vi kom hurtigt ud til Tarphage i medstrøm og medvind. Som man så måske kan regne ud, måtte vi bruge lidt flere kræfter og noget mere tid på hjemturensmile, men alt i alt en rigtig fin løvfaldstur.
Sidste nyt - søn d. 14. oktober af John Balje
Copenhagen Harbour Race
Roklubben har de sidste 3 år vist flaget i Copenhagen Harbour Race - en Regatta for outriggere 8+ og inriggere 2+ og 4+ midt i Københavns Havn. I år deltog Varde med en 4-åres INR: Cox. Lene B. Allan, Lars, John og Thomas. Man har flyvende start med et halvt minut mellem hver båd og så er det - bare - fuld skure over 6,5 km, hvilket resulterede i en pæn 8 plads ud af 22 i mix-klassen - se vedhæftet resultatliste. Vi havde lånt båden af Roklubben SAS som vi takker mange gange og for deres utrolige gæstfrihed ved sådan et stort arrangement. Traditionen tro - uden mad og drikke, dur heltene ikke - så vi frekventerer altid Fisketorvet hvor den står på buffet og røde bøffer.
Sidste nyt - søn d. 7. oktober af Lene Balje
UPS - Løvfaldstur
Det har vi ikke prøvet i nyere tid! Vi praler ellers ofte med, at vi altid kan komme ud og ro på Varde å - uanset vejret (tordenvejr undtaget). Men kan der også være for meget vand i åen? - JA, det kan der åbentbart. Derfor blev løvfaldsturen aflyst/udsat til næste søndag. Se billederne af oversvømmet rofarvand i billedarkivet.
Gem madpakken til næste søndag og mød op igen i roklubben den 14. oktober kl. 9.30 - så håber vi vandstanden har ændret sig så meget, at vi kan finde vores å igen.
Sidste nyt - ons d. 3. oktober af Lene Balje
Hjælp roklubben
Hej alle Varderoere
Vi mangler lige 3-4 friske roere mere du kan nå det endnu!!!
Jeg har lavet en aftale med Allan og Bauhaus om at hjælpe med at tælle varelageret op i forbindelse med status og derved tjene penge til roklubben. Vil du være med tirsdag den 30. oktober fra kl. 8 - 16 så kontakt mig hurtigst muligt! Enten på tlf. 22 59 45 49 eller på mail lb@vardehs.dk. Der vil være et introduktionsmøde i Bauhaus enten tirsdag d. 23 eller onsdag den 24. oktober hvor man også SKAL deltage.

JO FLERE VI ER JO FLERE PENGE TJENER VI TIL KLUBBEN

De første 11 roere har meldt sig - tak for det. Men vi skal bruge mange flere så meld jer nu under roklubbens faner og lad os få en spændende og arbejdsom dag sammen.

Hilsen Lene
Sidste nyt - tor d. 27. september af John Balje
Roaktiviteter
Roaftenerne er slut for i år. Vil man på vandet som man stadig har muglighed for, så foregår det ved at oprette en tur på rokort.dk
Vi håber på godt vejr så vi kan få nogle weekendture i oktober også via rokort.dk
1.oktober-24.oktober mandage og onsdage fri ergometertræning. Dvs man møder op og finder et ledigt ergometer og træner selvstændigt. kl. 19-20 kører man max. 15. min. ad gangen, hvis der er kø. Plads til 4 ergometre. Der vil være kaffe på kanden som vi plejer.
7. oktober Den årlige Løvfaldstur er vi grundet høj vandstand, ved Karslgårde, nødt til at planlægge til Tarphage og med frokost i Janderup. Så mød op i klubben kl. 9.30 og husk madpakken mv. - vi ses!
13. Oktober drager vi til Copenhagen Habour Race.
Opgaven: Deltage i 6,5 km roning på tid i Københavns havn samt se den imponerende 8er regatta og derefter på fisketorvet og nyde en god velfortjent bøf eller frokost.
14. oktober Den årlige Løvfaldstur forsøger vi igen at afholde efter vi måtte aflyse sidste weekends tur. Så mød op i klubben kl. 9.30 og husk madpakken mv. - vi ses!
29. oktober starter vi Rospinning med musik og instruktør for hold. Nærmere oplysning om tilmelding mv. følger senere på måneden.
Sidste nyt - man d. 24. september af Lene Balje
Statistikker
Så er det tid til at at få et par statistikker (når det blæser og regner en mandag aften, hvor man ellers skulle ro). Vedhæftet er kilometerstatistikkens top 10 for varderoerne pr. 24. september 2012. Derudover kan vi også lige minde alle de gæve varderoere om, at vi ligger på 2. pladsen i motionsturneringen med et gennemsnit på 453 km pr. roer til og med august måned - lige inden statistikken skal indberettes for september. Vi håber at kunne bevare 2. pladsen - og kan blot opfordre alle varderoere til at benytte den sidste uge af september til en ekstra tur på Varde å.
Sidste nyt - søn d. 2. september af Lene Balje
HUSK - ændrede rotider
Mandag kl. 18.30
Tirsdag kl. 18.00
Onsdag kl. 18.30

Sidste Roaften er onsdag d. 26. september

Herefter aftales roning via ROKORT.dk resten af sæsonen.
Sidste nyt - søn d. 2. september af Lene Balje
Langtur - Karlsgårdedagen
Langtur søndag den 9. september 2012.
Turen går til.....KARLSGÅRDE!
Vi har besluttet at langturen går til Karlsgårde for at se nærmere på de mange aktiviteter i forbindelse med Karlsgårdedagen – og måske også lidt for at vise vores rygmærker fremsmile
Vi mødes i roklubben søndag morgen kl. 9. Medbring madpakke og drikkevarer – tag også nogle kontanter med, da der kan være mulighed for at investere i nogle delikatesser eller andet undervejs. Efter landgang ved Karlsgårdeværket går vi søen rundt og kigger på stande og aktiviteter. Måske vi også kan indfange nogle nye roere undervejs?
Madpakken spises, når det passer ind – og når vi er mætte og har samlet indtryk nok – går turen medstrøms mod Varde igen. Her vil der være arrangeret et kaffe-/kagebord som afslutning på en hyggelig søndag. Vil du se mere om Karlsgårdedagen så kig på: Karlsgårdedagen
Tilmeld dig turen på ROKORT, eller kontakt Lene Balje på 22 59 45 49 hvis du vil med.
Sidste nyt - tir d. 28. august af Lene Balje
Langdistance videoreportage og ros
Dansk Forening for Rosport har i forbindelse med Langdistancestævnet i Randers lavet en video-reportage, hvor Varde Roklubs formand samt et par af deltagerne bliver interviewet - se og hør det her: LangdistanceRanders
Derudover kommer her et rosende uddrag fra DFFRs rapportage fra stævnet, som vi kan være rigtig stolte af:
Senior kvinder 10 km. Friske Varde-piger sørger for at podiet bliver fyldt op. I ”forordet” til Randers skrev Signaturen: ”Et friskt pigehold, der flytter klasse eller efteranmelder i kvindernes klasse kan altså score en bronzemedalje bare ved at stille op”. Den udfordring tog Dorthe Wester, Ida Mathiasen og Lene Balje fra Varde Roklub imod og stillede op i kvindeklassen og dermed kunne Varde hjemføre en bronzemedalje. Og det er en særdeles velfortjent medalje. Varde Roklub har i mange år stillet trofast op til langdistance-kaproningerne - også selvom man ikke har kunnet blande sig i toppen. For vestjyderne har det vigtigste været at have det sjovt og at vise klubbens stander, og man har taget mod ”lussingerne” uden at pive over hverken handicapregler, bådenes beskaffenhed eller andet organisatorisk man nu kan klage over, når metallet udebliver. Så Signaturen håber, at medaljen vil blive behørigt fejret i Varde. Tillykke og tak for jeres deltagelse ved langdistancekaproningerne. Regattaerne ville aldrig være det samme uden jer - I er i sandheden ægte sportsfolk, der til fulde lever op til det olympiske ideal om det vigtigste ikke er at vinde, men at deltage.
Sidste nyt - man d. 27. august af Lene Balje
Langdistance Randers
Langdistanceturneringen skulle i år afsluttes i Randers. Vi glæder os altid specielt meget til at komme til Randers og i år havde vi 3 bådhold med. I alt 13 varderoere var draget nordøst over med bådtrailer og to campingvogne, samt en dejlig forventning om en hyggelig kaproningsweekend med roere fra det ganske land. Lad os blot - som en lille serviceinformation – starte med at fortælle, at vi altid forsøger at se vores deltagelse i diverse kaproninger fra en speciel positiv ”Vardevinkel”. Vi kan således ganske subjektivt informere om følgende: I åbent mix 10 km kom hold Neptun fra Varde først over målstregen. I senior kvinder 10 km kom hold Amfitrite fra Varde først over målstregen. I Åbent mix 25 km kom hold Thetis fra Varde først overmålstregen. Det bliver aldrig bedre!
Vi havde en rigtig god dag i Randers. Hele logistikken kørte som en velsmurt maskine - der var hjælpere alle vegne til bådisætning og bådoptagning – og en rigtig god fest, med hjemmelavet mad som vil gøre selv professionelle gastronomer grønne af minundelse. Tak til Randers for en fantastisk tilrettelæggelse af årets sidste langdistancekaproning. På gensyn!
Sidste nyt - man d. 27. august af Lene Balje
Sea Challenge Fyn
Varde Roklub havde i dette års Sea Challenge Fyn 2 inriggere med. Med start i Svendborg søndag den 29. juli – og herefter dagsetaper af ca. 40 – 45 km – for til slut, efter 7 dages kaproning atter at returnere til Svendborg. Hold Amfitrite havde fast besætning bestående af Ida, Allan og Alex hele ugen, hvorimod der på hold Thetis var 2 faste deltagere hele vejen, nemlig Jørgen L. og Lars. De havde så fornøjelsen af på skift at ro med Lene B, Thomas og John. At ro rundt om Fyn kan byde på forskellige udfordringer undervejs. Udover at det i sig selv er en kaproning, hvor man forsøger at ro etaperne så hurtigt som muligt, er der altid en mere eller mindre ”ubekendt” med undervejs – vejret!
Vinden og vindretningen er det mest interessante for roerne. Ingen vind = fladt vand, og fladt vand er altid en fornøjelse for Varderoere. Vind laver bølger, og bølger kan være rigtig trælse, specielt hvis de kommer sideværs. Bølger gør ofte roningen ujævn og roerne våde – så får vi saltvand på hænderne – og så får vi vabler – og saltvand i vabler gør AV!! Tordenvejr aflyser roningen, det er også træls (men det gør kun ondt i konkurrencegenet).
I år havde roerne fornøjelsen af det hele. Det sure og det søde. Men ubeskrivelig dejligt er det, når man efter 7 dage atter står i Svendborg og har gennemført og måske også med en medalje om halsen, som hold Amfitrite gjorde da de var næsthurtigste inrigger i konkurrencen. Tillykke med det – og velroet til jer alle.
Sidste nyt - tor d. 26. juli af Lene Balje
Motionsturneringen
Varde Roklub ligger i top 3 i den landsdækkende motionsturnering. Det er vi selvfølgelig rigtig stolte af - og hvem kan vi så tilskrive æren for det? JER, gæve roere! - som stiller aften efter aften og i weekenderne for at ro vores daglige farvand tyndt. Vil du se alle resultater og læse om nogle af de andre af landets roklubber, kan du følge med her:Motionsturneringen
Vi havde et mål inden sæssonstart, som var at slutte i 1. division, men mon ikke det er ændret til Supermotionsligaen?
Sidste nyt - tir d. 3. juli af Lene Balje
Open Air
Så nærmer vi os årets Open Air, og Varde Roklub er med igen i år. Kommer du forbi Thors Hammer er der stor sandsynlighed for at blive betjent af en varderoer. Derudover er der som altid rigtig god musik og glade mennesker. Se bemandingsplanen mv. vedhæftet.
Sidste nyt - man d. 25. juni af Lene Balje
Vi roede Danmark rundt
I regn og slud skal roerne ud! Den landsdækkende event ”Vi ror Danmark rundt” løb af stablen i weekenden. Varde Roklub startede fredag aften med en enkelt 2er til Karlsgårde. Herefter var der dømt solopgangstur meget tidlig lørdag morgen, og to hold kørte mod Vejle for at deltage i langdistancekaproningen. Lørdag var ikke den store kilometerdag, men rigtig mange Varderoere havde booket søndagen til at ro. Og det gjorde de – i regn, regn og atter regn blev mange af weekendens kilometer tilbagelagt. Der blev roet til Karlsgårde, Lille Ø, Djævleøen og Tarphage. Sjældent er så mange roere blevet så våde!
Et kig i arkiverne viser, at vi i 2008 roede 618 km i løbet af Vi ror DK rundt weekenden. Det blev til lidt mere denne gang med i alt 651 km. I 2008 ramte lodtrækningsheldet Varde Roklub med hovedgevinsten: ”Nereus” – også denne gang var der gevinst til Varde Roerne, så der er et langtursflag på vej til klubben. Tak til alle de deltagende for de mange roede kilometer, som jo også hjælper i motionsturneringensmile
Sidste nyt - lør d. 16. juni af John Balje
Vi ror Danmark Rundt
SÅ ER DET NU DET SKER - Fredag d. 22. juni skydes dette års VI ROR DANMARK RUNDT i gang landet over.
Vi skal ro så mange km som muligt på Varde å i de 3 dage som eventet står på. Man vælger selv hvornår og hvor meget man vil ro. Gå ind på Rokort.dk og se hvilke ture der er oprettet eller opret selv en tur hvor det passer dig bedst at deltage - deltag gerne i så mange ture som muligt over weekenden fra fredag d. 22. juni til og med søndag d. 24. juni. Vi skal have km på kontoen så vi kan vinde en båd mere smile
Varde Roklub har i øjeblikket en placering i Supermotionsligaen, som er den bedste række i motionsturneringen inden for Dansk Forening for Rosport - rigtig godt roet alle sammen - Rochefen er stolt af jer!!. Det gælder om at have roet flest km i gennemsnit pr. aktive medlem og Varde roerne får roet rigtig mange km i øjeblikket, grundet roaftenerne - langturene og vores nye rokortsystem Rokort.dk, som gør at man online kan følge med tur for tur, hvor man ligger placeret i forhold til sine rokolleger i klubben, hvilket gør at man oftere kommer op af sofaen og ud at ro.
Så log dig ind på Rokort.dk og tilmeld dig turene allerede nu, så vi kan vinde en båd og holde hos i supermotionsligaen - vel roet.

Fra Krista H:
Så er det tiden, hvor vi skal opleve en solopgang over Varde Å.
Det er lørdag d. 23.juni det foregår med afgang fra roklubben kl.04.00
Medbring selv kaffe/te og vand så vil der blive serveret boller til.
Husk at melde jer til på Rokort.dk eller på tilmeldingsliste i klubben.
Sidste nyt - lør d. 9. juni af Lene Balje
Langdistancekaproning
Langdistancekaproningen 2012 er skudt igang. Varde Roklub har p.t. deltaget i 2 runder. 1. runde i DSR i København, hvor vi havde en firer med. Vi opnåede en placering ca. midt i feltet på en dag med fantastisk vejr og næsten blikvand. En god og hyggelig start i hovedstaden. Næste runde, Århus – HM! Netop hjemvendt med en noget anderledes oplevelse. Blæst, bølger og vand indenbords – nok den største ro-udfordring vi hidtil har oplevet på langdistancekaproningerne. Men det slog ikke vores å-roere ud. Begge de 2 hold, denne gang toere, leverede en kraftfuld præstation og det blev til placeringer som hhv. nr. 6 og 11. Vi lader billederne fra turen tale for sig selv.
Sidste nyt - tir d. 5. juni af Lene Balje
Langtur Ry - Randers
Vores venner fra Randers havde sidste år inviteret os med på weekend-langtur fra Ry via Tange til Randers – en rotur på 94 km, som nu lå foran os!
21 varderoere var tilmeldt turen i weekenden 1.-3. juni. 8 seniorroere, som havde planlagt at starte ud fredag samt 13 øvrige roere fra Varde og 7 roere fra Randers, som skulle starte ud lørdag morgen fra Ry. Desværre drillede vejret fredag, så seniorerne måtte have gang i plan B og starte ud fra Silkeborg i stedet. Ellers gik alt stort set efter planen. Tidlig op lørdag morgen, pakke de 4 medbragte 4-årers med alt vores udstyr, som udover det nødvendige med luftmadrasser, soveposer, tørt tøj og madpakker også indeholdt en del kager og andet guf. Blæsten som havde ”tørlagt” seniorerne fredag var lørdag morgen stilnet en del af. Dog måtte vi lægge lidt ekstra kræfter i trækket flere steder med modvind på Juls sø. Området ved Silkeborgsøerne må være noget af Danmarks allersmukkeste! Vi spiste madpakker i Silkeborg Roklub, hvor vi også nød solen på terrassen med den fine udsigt. Efter madpakkerne gik turen gennem slusen, som var en stor oplevelse – især for os, som ikke havde prøvet det før. Fra slusen fortsatte vi ud i åsystemet, som nu – udover en fornuftig temperatur og en del solstrejf - omgav os med læ, medstrøm og medvind (kan man ønske sig mere?). Først da vi nåede Tange sø blev vi igen mødt med noget modvind, men nu var målet nær, og vi vidste at de gode Randersfolk havde planlagt grillet dyreryg og nye kartofler, så vi kunne godt finde det sidste gear for at nå i mål. Og sikke et festmåltid! Vi mødtes med seniorroerne, som var ”landet” i Tange et par timer før os, og vi hyggede med lækkert mad og vin lige indtil vi segnede på de tætpakkede luftmadrasser i bådhallen i Tange Roklub. 28 roere på rad og række fyldt med en hel dags frisk luft, roning, gode historier, nye bekendtskaber, god mad og vin – så må der snorkes!!
Søndag morgen. Tidlig op igen og afsted. Nu startede dagen efter en kort rotur med at alle både (6 på stribe) skulle ”overbæres” ved Tangeværket. Efter en lille time med ompakning, vognkørsel, rutcheisætning – og en enkelt randersroers vandgang – var vi videre i Gudenåen. Og hvilken å! Skønne omgivelser og mere medstrøm og medvind. Vi var også selv med til at forskønne billedet, for hvad er flottere end 6 inriggere på stribe, fyldt med glade roere og det danske splitflag i agter på vej ned af åen? Igen en dag med frisk luft, roning, madpakker, kaffe-kage, roerhistorier og godmodige drillerier. Kl. 16 var alle både nået til målet ved Randers Roklub. Bådtraileren blev pakket og de trætte roere blev fordelt i bilerne, som nu kunne stævne mod Varde. Tak til ALLE for en rigtig god og oplevelsesrig weekend. Nu skal oplevelserne bearbejdes, og hvem ved? Måske der bliver en ny tur ud i det danske land igen næste år?

Anmeldelse af Randersturen af Krista Hansen:
En stor buket roser til alle jer der har været med til at arrangere turen til RY / Silkeborg / Randers. Det var en fornøjelse at deltage, for der var taget hånd om alting lige fra kørsel,til bespisning,og overnatning( som var noget af en oplevelse i sig selv : ) Gudenåen var en rigtig fin oplevelse så tak for det. Krista
Sidste nyt - fre d. 11. maj af John Balje
Kanintur til Tarphage
2 nye roere havde meldt sig til kaninturen til Tarphage. Hvorfor var der ikke flere? svaret må forsvinde i vinden som blæste med 15 sek. meter fra nordvest. Er vi pivet - nej! vi er priviligeret at have en å med et så beskyttet rofarvand mht. vinden, at det uden fare kan lade sig gøre at ro sikkert. Vel skal der trækkes i årene udad, til gengæld fløj vi nærmest hjem. På Øen var der læ og rundstykker til morgenkaffen. Efter hårdt slid vender vi ved middagstid foran Tarphagebroen som afgrænser vores daglige rofarvand og sætter kursen tilbage mod Janderup. Nu er du gennemblødt af sved og sidder i regntøj i solskin og skutter dig for vinden i 9 grader med madpakken. Vel - der var tændt op i bålhuset, så man kunne holde varmen, men ak, røgen kære venner, kan fordrive selv den sejeste roere smile men tak alligevel til Susanne J. 15 udtjente roere invaderede klubhuset midt på eftermiddagen og afsluttede turen med en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage.
Sidste nyt - søn d. 29. april af John Balje
Svømmeprøver i Oksbøl
Svømmeprøver i Oksbøl Idrætscenters svømmehal onsdag d. 2. maj kl. 20.00 - 21.30 - tak til livredder Lars for en hyggelig aften.
Alle der skal med på klubbens ture, kaproringer eller langture i 2012 samt nye roere skal aflægge svømmeprøve hvert år.
32 roere var mødt op til 300 eller 600m svømmeprøve samt iføring af redningsvest på dybt vand, svømning mellem årer, saunagus med duft - nåee nej det hører vist ikke med til kravenesmile Ligeledes blev der øvet kæntrings- og redningsøvelser i havkajak - så var der også lidt underholdning til dem der havde valgt kaffe og kage i stedet.
Mange mange tak for den store opbakning til at højne sikkerheden i Varde Roklub ved jeres deltagelse og gøre det til en hyggelig om end lidt våd aften - nu mangler vi så lige at få en svømmeerklæring fra de sidste der ikke havde mulighed for at deltage!
vh. Rochefen.
Sidste nyt - tor d. 12. april af John Balje
Roskolen 2012
Roskolen 2012 blev en lidt atypisk roskole, da vi normalt har 12-15 nye roere stående klar på første roskoleaften. I år var tallet 4. Gennem roskoleforløbet er der så tilstødt og afgået roere, hvilket har mundet ud i at vi nu har 7 nye roere, som dog ikke er frigivet endnu, men det lover godt. Instruktørerne har haft mere fokustid på rotaget hos den enkelte roer, hvilket på sigt vil give pote.
Anja, Rune, Helle, Dorthe, Marianne, Jens og Eva, Bestyrelsen byder jer alle velkommen i Varde Roklub.

Nåede du ikke at komme med i roskolen i år, så se under fanen - Bliv medlem - Se også vedhæftet fil med udklip fra Varde Ugeavis - blå clips over billedet. Du kan altid kontakte os på 22156431.

Sidste nyt - man d. 9. april af Lene Balje
Tekniktræningskursus
Hvordan gør vi egentlig det, som vi gør rigtig meget? – Ror!
Det fik vi svar på i et par af påskedagene i Århus. 10 personer havde tilmeldt sig tekniktræningskurset på Brabrand rostadion for at få kigget nærmere på deres rostil – og herefter rettet og justeret den til, så vi bliver bedre tekniske roere(og måske også lidt hurtigere, ved at udnytte vores ressourcer optimalt). Den første dag blev vi drillet lidt af en ekstra god (og kold) sidevind, men vi roede troligt 2 km frem og 2 km tilbage – igen og igen – samtidig med at motorbåden i perioder fulgte os med tilråb som: Søg vandet! – Langsom fremkørsel! – Brug benene! – Skiv åren tidligere! – osv. osv. Et par timer på vandet og herefter på land, hvor vi fik fremvist videosekvenser af vores roning. På andendagen var vi igen på vandet. Her var vandet fladere og vi fik nogle rigtig gode ture frem og tilbage med tilrettelser. Udover det rent rotekniske fik vi også et par rigtig gode dage med socialt samvær og erfaringsudvekslinger med alle de øvrige roere fra ”rundt omkring i landet”. Logistikken var i top og foderet var rigtig godt. Overnatningen var som den plejer, når vi kommer ud: På egen luftmadras i soveposen i gynmastiksalen på en nærliggende skole. Tak til Århus roklub som inviterede os med. Nu må vi hjem og øve. Hvis vi ikke ligefrem bliver medaljehåb ved diverse kaproninger bliver vi måske pænere roere at kigge påsmile
Se videoklip her: Roteknikvideo1 og Roteknikvideo2
Sidste nyt - tor d. 5. april af John Balje
Standerhejsning
Jagten på nye oplevelser og nye udfordringer samt krumtappen i klubben, det sociale samvær, er skudt i gang med standerhejsningen 2012. Hvad vil den nye sæson bringe og berige os med? Hvad vil udfordringerne være? Den første udfordring denne søndag i april var vejret. Kølig blæst, og lidt regn og slud kunne dog ikke forhindre de mange roere og påhæng i at møde op til standerhejsningen. Standeren blev hejst – splitflaget ligeså, mens de ca. 30 fremmødte skuttede sig i læ af klubhuset - syngende: Der er ingenting, der maner, som et flag der går til top ....! Formanden holdt tale, hvor han bl.a. benyttede lejligheden til at takke de mange som synligt eller usynligt er med til at gøre en forskel og løfte klubben til et højt aktivitetsniveau og et dejligt sted at tilbringe sin fritid blandt rovennerne. Herefter blev 2 stk. 4-årers søsat med 10 frivillige præmiere-roere, som roede en tur til Øen, hvor solen tittede frem flere gange, og der var bred enighed om, at lykkeendofinerne så småt indfandt sig. Vinterens rospinning gjorde, at vi følte os fuldstændig fit for fight til den nye sæson.
Hjemme i klubhuset fremtryllede Kirsten, Jørgen og Lis fra onsdagsholdet en fantastisk frokost til alle de fremmødte. Varde Roklubs rosæsson nr. 73 er nu skudt i gang – Vel Roet!
Sidste nyt - man d. 26. marts af Lene Balje
Forårsklargøring
Forårsklargøring! Der må ydes før der kan nydes, når der går forår i roklubben – og det gjorde der søndag den 25. marts 2012 kl. 9:01. Der blev indtaget morgenkaffe, flyttet, rullet, fejet, vasket, renset, støvsuget, raspet, slebet, monteret, klippet, skuffet, gravet, svedt, hentet forsyninger og meget, meget mere - Pyha! Næsten halvdelen af klubbens medlemmer var mødt op, så der var rigtig mange hænder til arbejdet og dermed var opgaverne løst ved 12-tiden, hvor frokostbordet stod klar til de flittige roere. Roklubben melder rosæsson 2012 klar til start fra søndag den 1. april - Standerhejsning. Bestyrelsen sender de varmest hilsner og tak til alle de roere som deltog i klargøringen. Den opbakning bestyrelsen får til sine arrangementer, gør at det er en fornøjelse for dem at lave frivilligt arbejde for og sammen med jer - Mange tak roere! Vi lader billederne tale for sig selv fra forårsklargøringsdagen - se billedarkiv.
Sidste nyt - tor d. 15. marts af John Balje
Korttursstyrmandskursus
Roklubben uddanner løbende korttursstyrmænd og 2012 er ingen undtagelse.
Et hold instruktører har i marts måned afholdt 2 teoriaftener med afsluttende prøve for de nye roere, hvor følgende medlemmer har gennemført teoridelen: Vibeke J. - Susanne H. - Kirsten S. - Ragna H. - Kasper L. - Carsten W. - Susanne J. - Benny S.
Nu gælder det så den praktiskedel som vil køre hen over foråret, sommeren og ind i efteråret, hvor roerne høster den nødvendige erfaring gennem den daglige roning, weekendroning og instruktion.
Sidste nyt - ons d. 7. marts af Lene Balje
8GP slut
Så blev vi færdige med 8 GP vintersæson 2011/12. Varde Roklub deltog med 3 hold i alle 5 kaproninger, og der er blevet svedt kraftigt i romaskinerne undervejs. Trofast træning – også når der har været frostgrader i hallen – og tændte roere på konkurrence afviklingsdagene, efterfulgt af ost- og vinsmagning samt højt humør(for nu er der lang tid til næste gang, selvom flere allerede nu taler om nye mål for næste sæson). På resultattavlen er vi flot repræsenteret: 8/70+ mix en samlet 2. plads. 8/35+ mix en samlet 3. plads og 4/35+ mix en samlet 5. plads. Tillykke med det Varderoere – Vel roet!
Sidste nyt - ons d. 29. februar af Lene Balje
Aktivitetsplan
Så er aktivitetsplanen for rosæsson 2012 på gaden. Aktivitetsplanen kan ses her på siden, som en vedhæftet blå clips ude til højre over robilledet - du kan åbne og evt. udskrive .pdf filen. Der vil også ligge papirudgaver i roklubben. Hold jævnligt øje med den elektroniske kalender her på siden, som løbende bliver opdatere med detaljer om aktiviteter. Sæt allerede nu kryds i din personlige kalender, så du kan være med på så mange ture og aktiviter som muligt. Vi glæder os til at skifte roergometrene ud med både af træ og komme ud på vandet igen.
Sidste nyt - tir d. 28. februar af Lene Balje
Vinsmagning
Vinsmagning i Varde Roklub er en årlig tilbagevendende begivenhed. Fredag den 24. februar havde vi fået Jesper, som er vinambassadør hos Skovgaard Vine (danmarks største vinhus) til at køre en tur til Varde med 8 udvalgte vine i bagagerummet og nogle store ballonvinglas så man rigtig får smagen og aromastofferne frem i vinen. Vi smagte således på vine fra mange forskellige lokaliteter i verden. Der var vine i forskellige prisklasser, lige fra Italiensk Champagne til knudevin, Australsk abevin og kænguruvin samt portvin naturligvis fra oprindelseslandet Portugal. Slagter Martin fra Mad med Mere havde leveret fade med tapas, så der var også var lidt til de sultne. Vinambassadør Jesper må have ramt plet med de vine han havde medbragt, for inden aftenen var ovre havde han en pæn ordre med hjem - og en del varderoere går nu og venter på levering af gode vine i kassevis!
Sidste nyt - søn d. 26. februar af Lene Balje
Spis sammen
Der var fuldt hus i roklubben fredag den 27. januar, hvor Bente og Finn lavede mad til alle 35 fremmødte personer. Frikadeller af forskellig slags og kartofler på samtlige måder. Et fantastisk måltid både for øjet og smagen. Hjemmelavet æbletærte blev serveret til kaffen. Vi giver dem karakteren 12! Fotografen var så betaget at alt omkring fotografering blev glemt i det gode selskab.
Vibeke Jørgensen fortale os alle om hendes oplevelser i Bolivia, hvor hun som udstationeret for Udenrigsministeriet har boet i hovedstaden La Paz i en årrække. Tusind tak for en spændende beretning.
Vi ses forhåbentligt igen til vinsmagningen sidst i februar.
Sidste nyt - lør d. 7. januar af John Balje
Rospinning
Rospinning - hvad er nu det? Et helt nyt tiltag inden for rosporten har set dagens lys og vi prøver at følge det op i Varde Roklub. Vi har haft Lone og Susanne H. på kursus for at hjembringe ny inspiration til vores ergometerroning. Rospinning er en struktureret motionsform, hvor et hold roere kører et roprogram igennem, i samme takt, til musik i forskellige kadancer i 25-60 min. - Ny forskning viser at musik til motion og træning øger motivationen. Samtidig roer vi i takt som ude i bådene, så man har holdfølelsen af at vi er sammen om anstrengelserne.