LUK×

NYHEDER 2012

Sidste nyt - man d. 27. august af Lene Balje
Langdistance Randers
Langdistanceturneringen skulle i år afsluttes i Randers. Vi glæder os altid specielt meget til at komme til Randers og i år havde vi 3 bådhold med. I alt 13 varderoere var draget nordøst over med bådtrailer og to campingvogne, samt en dejlig forventning om en hyggelig kaproningsweekend med roere fra det ganske land. Lad os blot - som en lille serviceinformation – starte med at fortælle, at vi altid forsøger at se vores deltagelse i diverse kaproninger fra en speciel positiv ”Vardevinkel”. Vi kan således ganske subjektivt informere om følgende: I åbent mix 10 km kom hold Neptun fra Varde først over målstregen. I senior kvinder 10 km kom hold Amfitrite fra Varde først over målstregen. I Åbent mix 25 km kom hold Thetis fra Varde først overmålstregen. Det bliver aldrig bedre!
Vi havde en rigtig god dag i Randers. Hele logistikken kørte som en velsmurt maskine - der var hjælpere alle vegne til bådisætning og bådoptagning – og en rigtig god fest, med hjemmelavet mad som vil gøre selv professionelle gastronomer grønne af minundelse. Tak til Randers for en fantastisk tilrettelæggelse af årets sidste langdistancekaproning. På gensyn!
Kommentarer