LUK×

NYHEDER 2012

Sidste nyt - tir d. 28. august af Lene Balje
Langdistance videoreportage og ros
Dansk Forening for Rosport har i forbindelse med Langdistancestævnet i Randers lavet en video-reportage, hvor Varde Roklubs formand samt et par af deltagerne bliver interviewet - se og hør det her: LangdistanceRanders
Derudover kommer her et rosende uddrag fra DFFRs rapportage fra stævnet, som vi kan være rigtig stolte af:
Senior kvinder 10 km. Friske Varde-piger sørger for at podiet bliver fyldt op. I ”forordet” til Randers skrev Signaturen: ”Et friskt pigehold, der flytter klasse eller efteranmelder i kvindernes klasse kan altså score en bronzemedalje bare ved at stille op”. Den udfordring tog Dorthe Wester, Ida Mathiasen og Lene Balje fra Varde Roklub imod og stillede op i kvindeklassen og dermed kunne Varde hjemføre en bronzemedalje. Og det er en særdeles velfortjent medalje. Varde Roklub har i mange år stillet trofast op til langdistance-kaproningerne - også selvom man ikke har kunnet blande sig i toppen. For vestjyderne har det vigtigste været at have det sjovt og at vise klubbens stander, og man har taget mod ”lussingerne” uden at pive over hverken handicapregler, bådenes beskaffenhed eller andet organisatorisk man nu kan klage over, når metallet udebliver. Så Signaturen håber, at medaljen vil blive behørigt fejret i Varde. Tillykke og tak for jeres deltagelse ved langdistancekaproningerne. Regattaerne ville aldrig være det samme uden jer - I er i sandheden ægte sportsfolk, der til fulde lever op til det olympiske ideal om det vigtigste ikke er at vinde, men at deltage.
Kommentarer