LUK×

NYHEDER 2013

Sidste nyt - ons d. 27. marts af John Balje
Standerhejsning
Standerhejsning 2013 er lagt 14 dage tidligere end vi plejer, for at rosæsonen kan følge sommertiden, som jo starter den sidste søndag i marts. Høj blå himmel og dagstemperaturer omkring frysepunktet med en vind fra øst, så var det alligevel en hjertevarm oplevelse, at stå sammen med rovennerne efter en lang vinter og se standeren og Dannebrog stryge til tops til tonerne fra Kirstens klarinet. Formanden holdt tale, hvor Henning kom rundt om aktiviterne i klubben og bl.a. takkede alle der har bidraget med en indsats for klubben vinteren igennem og fremadrettet. En særlig tak til Lone og Ida for at køre rospinningsholdene og skabe vinteraktivitet i klubben. En 4-åres og en 2-åres inrigger blev klargjort og en kort tur til Øen og hjem markerede at rosæsonen for alvor er skudt i gang. Kirsten stod for både musikken og den fine frokost efterfølgende, så et stort tak fra bestyrelsen til dig. Alex har fået sponsoreret fliser fra RBR beton, så vi kan få ny belægning rundt om huset og lidt større terrasse. De gl. fliser genbruges til en ny trailerholdeplads.
Vel mødt til en ny rosæson - vi glæder os til at se dig igen!
Kommentarer