LUK×

NYHEDER 2014

Sidste nyt - søn d. 19. oktober af Lene Balje
Copenhagen Harbour Race
Det er efterhånden en tradition, at Varde Roklub sender et hold, denne gang Allan, Lars, Steen, John og Lene B. til København, lørdagen inden efterårsferien, for at deltage i kaproningen ”Copenhagen Harbour Race”. Det blev til en 8. plads i en lånt båd af ARK, ud af 26 startende, hvilket er et hæderligt resultat udfra tesen at det er nogle af Danmarks bedste inriggerroere som deltager. Det er på alle måder en fantastisk oplevelse. Der er masser af startende hold i inriggere og senere på eftermiddagen starter de flotte ottere. Hvis man stiller sig på Bryggerbroen eller Langebro kan man få det flotteste overblik over både og mandskab. I år var det ekstra flot med solskin og temperatur på ca. 20 grader denne efterårslørdag. Det fås simpelthen ikke bedre!
Kommentarer