LUK×

NYHEDER 2014

Sidste nyt - fre d. 30. maj af Lene Balje
Fanø - langtur
Vind, vandstand, Varderoere og weekend gik op i en højere enhed, og for første gang siden 2009 lykkedes det os, på grund af nævnte faktorer, at ro turen fra Varde til Fanø og retur i noget af det mest optimale vand, som klubbens medlemme nogensinde har oplevet. Vi pakkede 3 både med i alt 13 roere lørdag kl. 9 og stævnede ud mod udløbet af Varde å, Tarphage - hvor vi havde planlagt at spise frokost inden vi skulle over \"Svineryggen\", som kun kan forceres på absolut højeste vandstand. Alt gik efter planen, og sjældent har vandet været så roligt, og himlen så blå, at skyerne spejlede sig i vandet, så man kunne blive i tvivl om, hvad der var himmel og hvad der var hav(se billeder af dette utrolige fænomen i billedarkivet). Turen langs den jyske vestkyst forbi Marbæk, Sjelborg og Hjerting var en smuk oplevelse, og hvis ikke det var fordi en enkelt af bådene landede en kort stund på en muslinge banke, så ville vi slet ikke have haft noget \"at komme efter\" på turen. Midt på eftermiddagen anløb vi Fanø lystbådehavn, hvor Kirsten stod klar på land og modtog os og hjalp os med at \"lande\" vores bagage m.v. - tak for det!
Vi havde lånt Fanø roklubs klubhus, hvor vi overnattede. I løbet af eftermiddagen blev der hygget og inden de trætte roere krøb i soveposerne, var de lige en tur på rundt i Nordby, hvor aftensmaden blev indtaget på Krogården - og John gav en fødselsdags is. Søndag gik turen mod Varde igen - og igen havde vi det mest fantastiske rovejr og vind og vand med os langt op i åløbet, så der ikke skulle bruges alt for mange kræfter for at tilbagelægge de 36 km hjem. Tak til alle for en fantastisk tur.
Kommentarer