LUK×

NYHEDER 2015

Sidste nyt - lør d. 28. november af Lene Balje
Aktivitetsplan Vinter
Kære medlemmer
Nu er aktivitetsplanen for vinteren 2015/16 på gaden. Glæd dig til et velkendt gensyn med nogle af aktiviteterne - og så skal vi også prøve noget nyt. Se planen via clipsen herover.
Sidste nyt - søn d. 1. november af John Balje
Rospinning
Hold kondien ved lige vinteren igennem ved at deltage i Roklubbens rospinningsaktiviteter. Rospinning foregår på et roergometer og styres af spinningsinstruktørerne Ida og Lone samt de 2 ny uddannede Instruktører Lene B. og Lene S.N. Rospinning er egnet for alle klubbens medlemmer uanset kondital og styrke.
Book dig ind på holdene på rokort.dk
Vil du gerne prøve rospinning og ikke medlem af klubben sms til 22156431 - John

Mandage og Onsdage
Kl. 18.00 - 18.30 Ida - Rospinningsinstruktør
Kl. 18.40 - 19.10 Lene S.N.- Lene B. - Rospinningsinstruktøraspiranter
Kl. 19.20 - 19.50 Lone - Rospinningsinstruktør
Tilmelding på rokort.dk

Onsdage Seniorer 60+
Kl. 9.00
Tilmelding på rokort.dk

Lørdage
9.30-10.20 Lone er tovholder
Tilmelding på rokort.dk

Vi krydrer igen vintersæsonen med en månedlig omgang 8GP/4GP som er motionskaproning på roergometer og efterfølgende hygge med lidt ost og vin som vi på skift medbringer.
Det er naturligvis frivilligt om man vil deltage i 8GP/4GP og der er plads til alle uanset konditionsniveauet smile
Sidste nyt - søn d. 1. november af John Balje
Vinterklargøring
Så er vinterklargøringen gennemført - se i billedarkiv. Bådene er vasket ind- og udvendigt, poleret og inspiceret for skader. Årer og klubhus ligeledes. Gulvtæppe og roergometre er opstillet og klar til Rospinningssæsonen som starter mandag 2. november. Følelsen af at have nydt roningen og benyttet en flot og vedligeholdt bådpark gennem sæsonen og nu kan bidrage til dette ved i ordsproget, man må yde for at kunne nyde, giver dette god mening at bidrage med sin arbejdskraft i 2,5 time for klubben og fælleskabet. Stor tak til alle jer fremmødte roere 19 ialt skal lyde fra bestyrelsen.
Sidste nyt - søn d. 4. oktober af John Balje
Generalforsamling & Standerstrygning
I Varde Roklub torsdag den 29. oktober 2015 kl. 19.00

Se vedhæftet indkaldelse - den blå clips til højre over foto.


Husk vinterklargøring på lørdag d. 31. oktober kl. 9.00-12.00 i klubben. Bestyrelsen ser gerne at så mange deltager som muligt. Du møder bare op i arbejdstøjet. Kl. 9.00 er der rundstykker hvorefter vi går i gang med vinterklargøringen af bådene mv. og kl. 12.00 er vi færdige og der er der en let frokost for dem der ønsker.
Sidste nyt - tor d. 10. september af Lene Balje
Karlsgårdedagen
For Varde Roklub blev karlsgårdedagen 2015 en lidt anderledes - men en fantastisk aktiv og synlig dag. Det startede faktisk allerede fredag med regn, regn og atter regn i hele Vardeområdet. Det regnede så meget, at vi hverken kunne få bådene ud ved roklubben, ro under broerne eller lægge til ved Karlsgårdeværket om søndagen - Karlsgårdedagen. Vi besluttede at køre en firer på traileren op til søen, og lægge til ved selve søen i år. Det gav os faktisk et meget mere synligt udgangspunkt for at tage gæster med på en rotur i søen, og da der var mange der gerne ville prøve og vejret var absolut pragtfuldt, så blev det til en rigtig dejlig og aktiv dag på Karlsgårde sø med mange roprøveture og gode samtaler med dem der besøgte os. Se billederne i billedarkivet.
Sidste nyt - tor d. 10. september af Lene Balje
Åens dag
En af de sidste dage i august blev Åens dag i Varde afholdt med masser af aktiviteter langs åen og vejret artede sig fra den allerbedste side. Vi i roklubben holdt åbent hus og havde kaffe på kanden til de besøgende, samtidig med at et par af vores robåde pendlede frem og tilbage mellem roklubben og sommerlandet, for at vise stander, flag og rygmærker. Sidst på dagen havde vores Peter arrangeret en intimkonsert på klubbens terrasse - og alle nød at lytte og synge med på de bløde og smukke toner. En dejlig dag - og tak til alle deltagere og gæster.
Sidste nyt - søn d. 2. august af John Balje
Langtur Langeland
af Karin K. Jensen
1000 tak til Langtursudvalget, Ida, Lene S.N. Lene B. samt til alle øvrige deltagere, Mogens, Merete, Gitte, Tage, Lone, Lars, Peter, Allan, Keld, Jytte, Rikke, Thomas, John, Karin for en dejlig og hyggelig klubtur til Langeland og det Sydfynske Øhav uge 31, 2015. Vi har haft 5 gode dage med regn, blæst og solskin i en skøn pærevælling, der gjorde planlægningen af roture til en prøvelse for vores Rotursudvalg (John, Lars, Allan og Tage). Det lykkedes om mandagen at få en flot tur op langs Langelands vestkyst – fra Rudkøbing til Lohals, med stort set fladt vand og kun let vind, mens bølger og kraftig vind 10 sek. meter huserede på østkysten. Tak til Rudkøbing Roklub for vejledning og lån af deres klubhus og bådebro. Vel ankomne til Lohals skyndte Lars, Allan og Ida sig og hoppe i Thetis igen, og mens de roede tilbage til Rudkøbing nød resten af holdet is og kaffe og solen på havnen i Lohals indtil bådtraileren ankom og skulle læsses. Ja vi fik da også rullet med nogle sten og imponeret nogle lohalsboere med vores historie om hvordan vi havde ”rundet Skagen” for at komme fra Varde til Lohals. Tak til Lone for taxi-kørsel af både roere og chauffører. Peter havde en hel egen tur, hvor han kom på både veje og afveje i sin rejse på jernhest fra Rudkøbing til Lohals og tilbage til Spodsbjerg. Tirsdag var en blæsevejrsdag og vinden i sydøst stadig jævn 10 sek.m umulig gjorde roning for nogen, og selvom rotursudvalget gjorde hvad de kunne, blev det ikke til roning den dag. I stedet gik turene til Valdemar Slot, Rudkøbing, Bagenkop og Langelandsfortet. Onsdag tog alle færgen til Ærø, hvor den stod på GRATIS bustur til Marstal (for nogen), slentretur i Marstal og Ærøskøbings gader, frokost, fadøl, is og jazz på havnen i Ærøskøbing - Jænne go’e sawer. Mogens, Merete og Gitte besøgte Brejninge midt på øen. Turudvalget (Lene, Lene, Ida og Lone) havde, da de planlagde turen, vist nok tænkt, at vi skulle ro til Ærø, men vejrsituationen taget i betragtning må vi prise os heldige, at vi kunne ta’ færgen i stedet. Torsdag stod John op kl. 6.30 for at tjekke vejrsituationen og mulige isætningssteder, og ved morgenmaden annoncerede han dagens rotur på Langelands østkyst, fra Botofte strand nord for Spodsbjerg til Østerhuse på højde med Lohals og retur. Turen op var fin med kun liiidt vand fra oven engang imellem, men hjemturen bød på modvind både til lands og til vands, da vinden igen havde rejst sig fra vest, og de fleste var godt tilfredse da Botofte og bådtraileren var i sigte igen. Tak til Peter for guidet cykeltur Spodsbjerg-Østerhuse t/r og Allan for udlån af cykel, så der kunne skiftes roer i Østerhuse. Vel hjemkommet til Varde med både og alle medlemmer i god behold ser vi frem til næste langtur til et ukendt rofarvand i Danmark.
Sidste nyt - søn d. 2. august af John Balje
Open Air
14 rorere har igen i år passet baren Thorshammer ved Open Air koncerten i Arnbjerg. Tunge vejrudsigter med skybrud blev ikke helt så voldsomme som prognoserne fra DMI varslede.
Sidste nyt - lør d. 20. juni af Lene Balje
Fanøturen
Sidste weekend i juni står der tur til Fanø på kalenderen. Højvandskalenderen er konsulteret, så nu krydser vi fingre for at vind og vejr giver os muligheden for at gennemføre turen. Tilmeld dig på rokort eller via opslag i klubben - senest onsdag den 24. juni.
Fredag middag vurderer bestyrelsen vejret for weekenden og der sendes sms med information til tilmeldte. Alt bagage afleveres i klubben indenfor porten i bådhallen fredag senest kl. 18.00
Lørdag mødes vi kl. 9.00 i klubben og klargør bådene.
Sidste nyt - lør d. 23. maj af John Balje
Klubtøj
OBS! Varde Roklub har skiftet leverandør af klubtøj

Fremover er det Intersport Varde, Kræmmergade 9 som du kan bestille klubtøj hos. Bestyrelsen anbefaler at medlemmerne investerer i denne tyris blå T-shirt ifbm. arrangementer og for branding af din roklub og vise at vi har et fællesskab.
Se udvalget ved at klikke på den blå clips i højre hjørne over billedet.
Klub logo på tøjet kan bestilles som tryk eller broderi. Til jakker og veste anbefaler bestyrelsen at benytte broderi, da det holder væsenlig bedre. De blå trøjer er fint med tryk. Gerne få dit navn trykt på tøjet også.
Intersport vil MEGET gerne at når vi bestiller med broderi at flere går sammen. Men enkeltvis er også muligt.
Klubfarver: jakke og vest bestilles i sort samt trøjer i tyrkis blå. Bukser i sort
Hvis man oplever problemer med bestillingen kontaktes tøjudvalget
hurtigst muligt - Ida, Lone, Karin, Lene S.N.
Sidste nyt - man d. 6. april af John Balje
Roskolen 2015
Roskolen er for alle interesserede som gerne vil prøve roning.
Vi er startet og du kan nå det endnu. Du er meget velkommen til at kontakte John på 2215 6431 eller Henning på 2625 6800 på sms eller ring og få en snak omkring roskolen og roningen i klubben generelt.
Eneste krav er at du skal kunne svømmme. Du får 1 gratis prøveture inden du beslutter om du vil fortsætte i klubben.

Vi glæder os til at se dig - velkommen i roklubben!

Obs! det er ikke kajakker - det er rigtige robåde du bliver uddannet i med 3 eller 5 roere om bord - se billedet
Sidste nyt - søn d. 5. april af John Balje
Standerhejsning
Det blev en våd standerhejsning søndag d. 29 marts hvor årets startskud gik på sæsonen 2015. Klubstanderen blev hejst af Steen, hvor Peter og Tage tog sig af Dannebrog. Kirsten klarede musikken på klarinetten. Trods regn blev traditonen holdt i hævd da et par både gled ned af åen, dog kun for en kort bemærkning, da Kirstens overdådige frokost lokkede i den anden ende og det var kl. 12.30 sharp
Formand delte roser ud til medlemmer som har gjort en ekstra indsats for klubben gennem vinteren og kunne slutteligt fortælle at et par uønskede gæster var dukket op af jorden i vinterens løb, men efter at Tage og Frederik har taget kørekort i muldvarpesaks vil vi sandsynligvis kunne afvise angrebet.
Se foto i billedarkiv fra arrangementet. Sommeraktivitetsplanen 2015 er vedhæftet.
Sidste nyt - tor d. 26. marts af John Balje
Roklubben i Ugeavisen
Foråret lokker roklubben på vandet skriver ugeavisen og det er nok ikke helt forkert da vi holder standerhejsning på søndag d. 29. marts kl. 11.00 hvor vi sender et par både på vandet. Husk klubtrøjer da fotografen kommer forbi og husk at vi skifter til sommertid mellem lørdag og søndag i denne weekend.
Roskolen starter for nye medlemmer tirsdag d. 21. april kl. 19.00 i roklubben på Dr. Margrethesvej 17. Kontakt John på 22156431
Se avisartikel klik på den blå clips til højre over billedet
Sidste nyt - lør d. 17. januar af Lene Balje
Ferielangtur Langeland
Et lille sommerferielangtursudvalg bestående af Ida, Lene S og Lene B er i fuld gang med at planlægge årets sommerferielangtur, som går i retning af det sydfynske øhav - nærmere bestemt Spodsbjerg-Rudkøbing på Langeland, hvor vi fra 26. - 31. juli har booket overnatning på Færgegårdens Camping.
Vi har tænkt, at vi planlægger roturene dag for dag udfra vind og vejr, og der er rigtig mange muligheder i området for både korte og lange ture. Et er dog helt sikkert - en af dagene går turen til Ærø, og om det bliver i egne robåde eller med færge, det er op til vejrguderne.
Tilmelding sker via opslag i roklubben(blanket vedhæftet via clipsen), alternativt kan man kontakte en af udvalgspersonerne. Tilmeldingsfristen er 1. marts.
Sidste nyt - søn d. 4. januar af John Balje
Rospinning 2015
Julen og nytåret er veloverstået og nu er tiden inde til at komme i form igen ved at deltage vinteren igennem i Roklubbens rospinningsaktiviteter. Er du ny og har ikke prøvet rospinning før så er det nu du har mulighed for 1 gratis trænings aften.
Lone og Ida og hjælpere styrer aftenholdene i takt til den udsøgte musik som giver en god rytme i kroppen. Book dig ind på holdene på rokort.dk - Nye medlemmer kontakt John sms 22156431 eller Henning 26256800

Mandage og Onsdage
Kl. 18.00 - 18.30 Ida
Kl. 18.40 - 19.10 Lone
Kl. 19.20 - 19.50 Ida
Lørdage kl. 9.30

Onsdage Seniorer 60+
Kl. 9.00

Vi krydrer igen vintersæsonen med en månedlig omgang 8GP/4GP motionskaproning med efterfølgende oste- og vinsmagning smile
Det er naturligvis frivilligt om man vil deltage i 8GP/4GP og der er plads til alle uanset konditionsniveauet.
Sidste nyt - søn d. 4. januar af John Balje
Vinteraktiviteter 2015
Aktivitetsudvalget har lagt sidste hånd på vinteraktivitetsplanen. Der er gamle kendinge på planen og også et enkelt nyt tiltag. Kig planen igennem ved at klikke på clipsen - og sæt x i kalenderen ved de aktiviteter, der passer lige ind i dine planer. Vi ses!