LUK×

NYHEDER 2018

Sidste nyt - tor d. 13. december af Lene Balje
Vinteraktiviteter
Så er den her - vinteraktivitsplanen!
Nu er den klar, og du kan godt begynde at glæde dig. Der er gamle kendinge - MEN også noget helt nyt. Skynd dig at kigge i den (på clipsen i højre hjørne herover), så du kan reservere tidspunkterne i din kalender. Vi kan næsten ikke ventesmile
Sidste nyt - søn d. 4. november af Lene Balje
Rospinning vinter
Nu er sæsonen for rospinning startet. Vi har fået sponseret et ekstra roergometer, så der nu er 9 roergometre i alt, så der er plads til alle. Meld dig på hold på rokort - og kom og få pulsen op i takt med dunkende rospinnings-musik. Vi glæder os til at se jer allesmile
Sidste nyt - lør d. 13. oktober af John Balje
Vinterklargøring
Bestyrelsen anmoder medlemmerne som har roet i 2018 om at komme og hjælpe med at vinterklargøre både og bådhallen.

Der er vinterklargøring lørdag den 27. oktober kl. 09.00. Vi starter med morgenkaffen og brød og går derefter i gang med opgaverne som varer ca. 2,5 time frem til kl. 12.00 hvor der serveres en let frokost.
Sidste nyt - søn d. 7. oktober af John Balje
Generalforsamling 2018
Torsdag den 25. oktober 2018 kl. 19.00 i Roklubben.Se indkaldelse og dagsorden samt forslag vedhæftet her med blå clips.
Sidste nyt - søn d. 7. oktober af Lene Balje
Roture i efteråret
I september måned var 13 friske roere fra Varde Roklub taget en tur til Silkeborg, som havde arrangeret en roevent på Silkeborgsøerne. Det havde rigtig mange roere benyttet sig af, så der var livlig rotrafik til og fra Himmelbjerget denne lørdag. Vi havde en dejlig dag med gode oplevelser og dejligt rofarvand. Efterfølgende blev der spist grillpølser på terrassen i Silkeborg Roklub inden turen atter gik med både og roere retur til Varde.
Søndag den 7. oktober afholdtes klubbens årlige løvfaldstur, hvor turen denne gang gik til Karlsgårde med madpakker og kaffe. Det var rigtig smukt løvfaldsvejr og vi havde en dejlig rotur. Se fotos fra begge ture i billedarkivet.
Sidste nyt - man d. 9. juli af Lene Balje
juli måned på rokort.dk
Det er sommerferie for rigtig mange - så derfor bruges rokort.dk til booking af hold mandag og onsdag aftener i juli måned.
Sidste nyt - tor d. 28. juni af Lene Balje
Open Air
Vi nærmer os årets Open Air i Varde, og vi er med igen i år. Se info om hvem, hvor og hvornår på vedhæftede dokument. Det bliver spændende at se årets nye tiltag, se en masse gode mennesker og høre fed musik.
Sidste nyt - tir d. 12. juni af Lene Balje
Langtur til Fanø
1 – 2 – 3 – 4 år skulle der gå, inden det igen blev muligt at gennemføre den årlige planlagte langtur til Fanø. Med en vejrudsigt der sagde vindstille, letskyet og 25 grader, kunne det ikke blive mere optimalt. Otte roere roede fra Varde lørdag kl. 10 og i starten gik det stille og roligt ud af Varde Å i det velkendte daglige rofarvand. De seneste 6 uger har solen skinnet fra en skyfri himmel over Danmark uden den mindste dråbe vand. Det har betydet, at hestebremserne var særdeles tørstige, og vi stakkels svedige roere var udset som væskedepoter. Der blev klasket til højre og venstre, i luften og på hinanden, hvilket efterlod et sand ”bremsespor” i begge både. Heldigvis ville bremserne ikke med ud på åbent vand, så da vi var ude i Ho Bugt var vi dejlig fri for hestebremser og vi kunne holde pause og spise vores velfortjente madpakker.
Efter frokostpausen roede vi stille og roligt forbi Marbæk – Sjelborg – Hjerting – De hvide mænd – 3 borerigge og over nogle suspekte muslingebanker, inden vi roede ind til Esbjerg Roklub, hvor rochefen modtog os for at vi kunne læsse bådene med ”overnatningsbagage” inden de sidste 4 km rotur til Fanø. Det blev til en kort stræk ben pause efter fire timers roning, samt en lille kaffepause. Således læsset nu med fuld oppakning skulle vi blot de sidste få kilometer mod Fanø. Man må ikke genere fanøfærgen, når man skal krydse dens sejlrende! Derfor ventede vi med at ro ud i sejlrenden indtil færgen havde forladt havnen på Fanø. Hvad vi ikke var helt forberedt på var, at færgen laver nogle enorme bovbølger, så begge vores robåde måtte forsøge at komme gennem bølgerne på bedste vis. Den ene båd var lidt uheldig og fik således vand ind over rælingen og dermed en del vådt bagage. Heldigvis kunne luftmadras, sovepose osv nemt tørre i det dejlige vejr.
Velankommet til lystbådehavnen på Fanø, kunne vi konstatere at vi også her havde valgt den helt rigtige dag til turen. Der var et stort arrangement ”Vild med vand”, hvilket bl.a. betød at der var opstillet et stort øltelt på pladsen, hvor vi kunne købe velfortjente fadøl, bakskuld, is og meget mere. Efter landgang hyggede vi os gevaldigt, gik på kro og spiste dejlig aftensmad, sov på vores liggeunderlag og luftmadrasser inden det blev søndag, og hjemturen skulle påbegyndes. HM…. vejrudsigten sagde regn og måske med torden! Det er ikke rovejr – og hvor heldige var vi så lige, at rochefen tilbød at komme med bådtraileren og hente både og bagage. Ligeledes venlig var Gittes mand Søren, som også velvilligt troppede op for at hente nogle af os. Det blev altså til en køretur til Varde i stedet for en rotur, men….. det var der vist ikke nogen der havde noget imodsmile
Alt i alt en rigtig dejlig tur, og vi håber ikke at der skal gå fire år, inden det bliver muligt at gennemføre turen igen. Se fotos i billedarkivet.
Sidste nyt - tir d. 10. april af John Balje
Roskolen 2018
Velkommen til Roskolen 2018

Roskolen optager nye medlemmer hver
mandag og onsdag kl. 19.00 i hele maj måned, Dronning Margrethesvej 17, Varde

Vi er 3 eller 5 personer i hver robåd. Roning er en holdsport hvor vi forener det at have det sjovt og hyggeligt samtidig med at vi udøver en af de mest effektive motionsformer der findes - nemlig roning med årer, da vi konstant bruger rugbrødsmotoren ben, krop og arme som giver både styrke og kondition.

Kom ned i klubben og få 1 gratis prøvetur.

Efter roskolen i alt 8 aftener er der fællesroning hver mandag og onsdag aften samt hver onsdag formiddag kl. 9.00 hvor alle er velkommen.

Send en SMS på 22156431 eller 26256800

Du møder bare op i løbe- eller træningstøj. Du skal kunne svømme.
Sidste nyt - lør d. 31. marts af Lene Balje
Aktivitetsplan forår/sommer 2018
Glæd dig til igen at komme ud i frisk luft og ro på Varde Å. Se hvad der er af planlagte aktiviteter i vedhæftede aktivitetsplan for forår/sommer 2018 - og vi glæder os til at se såvel gamle roere som nye. Vel mødt til allesmile
Sidste nyt - lør d. 10. marts af Lene Balje
Travetur den 18. marts
Af forskellige årsager har vi ændret lidt i vinterplanen, og arrangementet søndag den 18. marts er konverteret til en dejlig travetur, som starter ved Myrthuegård kl. 13. Efter traveturen er der varm kaffe og kage. Mød op - tag manden eller konen med - og nyd den dejlige vestjyske natur med strand og skov. Tilmelding på rokort, så vi kan se, hvor meget kage vi skal bagesmile
Sidste nyt - tir d. 2. januar af John Balje
Aktivitetsplan vinter forår 2018
Glæd dig til det nye år. Vi har forskellige aktiviteter på planen i januar, februar og marts ind vi skyder rosæsonen i gang sidst i marts. Se mere på vinteraktivitetsplanen, som er vedhæftet her (se clips). Sæt kryds i kalenderen og kom og vær med. Tilmelding på rokort.
Sidste nyt - tir d. 2. januar af John Balje
Rospinning og Intervalroning
Godt nytår!
Vi fortsætter vintersæsonen i ergometre og ud over de kendte rospinningssessioner vil vi introducere en lidt anden form for intervaltræning med mere fokus på styrke og teknik. Troels vil instruere intervaltræningen, som varer ca. 40-45 min. Der vil således i den kommende sæson være følgende tider og instruktører:
Mandage kl. 18.20 - rospinning med Lene B.
Mandage kl. 19.00 - rospinning med Lene S.
Onsdage kl. 08.30 - rospinning med Merete
Onsdage kl. 09.10 - rospinning med Merete
Onsdage kl. 18.20 - rospinning med Lone
Onsdage kl. 19.00 - Intervaltræning med Troels
Se tider og tilmelding på www.rokort.dk