LUK×

NYHEDER SIDSTE NYT

Nyere  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24  Ældre
Sidste nyt - tir d. 1. juli 2008 af Lene Balje
Rostatistik
Så har vi optalt roede km for perioden april til juli 2008. Se under rostatisik. Det tegner til et rekordårsmile
Sidste nyt - tir d. 1. juli 2008 af Lene Balje
Roaftener
Så er det sommerferiemåned, men selvom det er ferietid for mange, forsøger vi at holde fast i rogarantien mandag, tirsdag og onsdag kl. 19. Der har i første uge af juli måned været et pænt fremmøde, og det er rigtig dejligt med al den aktivitet på åen. Vejret har været rigtig fint og ofte er turene blevet forlænget med flere km. Onsdag den 2. juli blev de sidste 3 roskoleelever: Bjørn, Betina og Louise frigivet - tillykke med det! Nu venter alle vi andre spændt på at komme ud at ro med jersmile
Sidste nyt - søn d. 1. juni 2008 af Lene Balje
Vi ror Danmark rundt 2
VI VANDT HOVEDPRÆMIEN - EN GIGBÅD !!! Båden er en gig-toer med styrmand - fra Baumgarten Bootsbau i Warin, Tyskland, fremstillet i glasfiber, helt lukket og meget sødygtig. Den har dog ikke bagageplads og er ikke nogen langtursbåd.
Længde: 8,55m, bredde: 0,85 cm, vægt: ca. 50 kg.
Den leveres i rød farve incl. 2 sæt kulfiberårer. Se et billede af båden under billedarkiv - Vi ror Danmark rundt. Se også www.virordanmarkrundt.dk
Sidste nyt - søn d. 1. juni 2008 af Lene Balje
Vi ror Danmark rundt
Denne weekend står i roningens tegn. Rigtig mange af landets roklubber har valgt at deltage i Vi ror Danmark rundt. Desværre har vejrguderne ikke været lige gavmilde alle steder i landet, men i Varde kan vi ikke klage. Fredag aften var vi 5 personer, som roede en stille aftentur ud til Øen, hvor vi drak en kop kaffe, hyggesnakkede og lidt efter roede hjem til klubben igen. Lørdag havde Krista samlet 8 personer til en solopgangstur med start allerede kl. 4.30! Det blev en fantastisk flot tur til Karlsgårde og med hjemkomst allerede inden kl. 9 var der stadig meget af dagen tilbage. Karin, Alex og Lene havde valgt en tur, som skulle dække hele Varde Roklubs daglige rofarvand, hvilket betød at der skulle roes til Karlsgårde først og derefter til Tarphage - en tur på ialt 48 km., dog med en frokostpause i klubben på tilbagevejen. Det blev en rigtig god tur med tanker på, hvad det bl.a. venter os, når vi senere på sommeren drager til Fyn, for at deltage i Seachallenge Fyn. En anden 2-årers med John, Bent og Lone tog dagens 3. tur til Karlsgårde. Nu venter søndagen os - og mon ikke der kommer lidt flere km på kontoen?
Søndag: 6 friske roere mødet op tidlig søndag morgen for at ro til Karlsgårde. Det blev en lidt våd tur, da det regnede lidt mere end DMI havde forudsagt, men som Thomas så fornuftigt siger, så kan man kun blive våd én gang - og det gjorde vi så! De 21 km blev tilbagelagt i et jævnt tempo og vi kan endnu engang konstatere, at turen opstrøms er en rigtig smuk tur med afvekslende natur og pæne udfordringer for styrmanden. Efter en god frokost i klubben, mødte Lis ind for at deltage i eftermiddagens roning. Vi manglede dog én person for at være nok til en 4-årers. Heldigvis trådte Gert til som styrmand - desværre trådte han også lidt ved siden af broen inden afgang, så han måtte en tur i åen, og vi måtte finde diverse tørt tøj, for at have en tør styrmand med, da regnen nu var standset og solen kiggede frem. Desværre havde vi netop valgt Gert som fotograf på denne tur, men da kameraet også led under vandgangen vil billeddokumentationen for eftermiddagnes tur desværre mangle! Vi siger mange tak til alle de friske roere, der støttede op om Vi ror Danmark rundt arrangementet, og kan oplyse at det samlet blev til 618 km og at Karin og Lene stod for de største enkeltmandspræstationer med hver 92 km.
Sidste nyt - søn d. 1. juni 2008 af Lene Balje
Langtur i Ry
Ry Roklub havde, i anledning af klubbens 60 års jubilæum, inviteret alle 60+ roere i distrikt syd til roning med efterfølgende fest, tirsdag den 10. juni. Jørgen & Sonja Klemmensen + Hr. & Fru Mønster drog således afsted tidligt tirsdag morgen, og deltog i festlighederne hele dagen + aftenen med. De var således allerede i Ry, da første afdeling på 3 af Varde Roklubs (-60)-roere ankom lørdag formiddag. Et enkelt hold roede mod Himmelbjerget om formiddagen. Hen på eftermiddagen ankom kaproningsholdet fra Århus. Efter kaffetid gik de 12 roere for første gang samlet på vandet. Denne weekend var den første i 1½ måned, hvor regntunge skyer indimellem krævede hurtig iklædning af regntøj og kasket. På andre tider var der behov for hurtig afklædning for at undgå overophedning i solens varme stråler. Alt i alt blev det en dejlig weekend i de fantastiske omgivelser ved Ry Roklub, og til de særlige seværdige oplevelser kan nævnes fiskende isfugl, havørne, diverse dunede ællinger og et enkelt får.
Sidste nyt - søn d. 1. juni 2008 af Lene Balje
Langdistance Århus
De 5 varderoere Alex, Henning, John, Karin og Lene begav sig lørdag morgen tidlig afsted for at deltage i 2. del af årets langdistancekaproning, som blev afholdt i Egå ved Århus. Denne gang var forventningerne til dagens konkurrence sat på Stand by da én af roerne var skadet og der skulle ændres på placeringen i båden, hvilket betød at alle 10 km skulle roes uden skift. Det blev en oplevelse! Det blæste ca. 7 s/m - så denne gang fik vi lov til at opleve bølger, hvilket betød at rostilen var meget anderledes end sædvanligt, men vi kløede på - det bedste vi havde lært - og det lykkedes os atter at få en 7. plads - pyha - og straks efter vi havde rengjort den lånte båd og havde fået lidt forplejning, gik turen til Ry Roklub, hvor et hold øvrige varderoere ventede på vores deltagelse i weekendens langtur.
Sidste nyt - søn d. 1. juni 2008 af Lene Balje
Hyllerslevtur
Så nåede vi til årets Hyllerslevtur, som i år blev omdirigeret til landgang på Øen i stedet. Først roede vi til Hyllerslev - men p.g.a. ringe mulighed for fornuftig landgang, valgte vi at ro retur til Øen for at indtage de medbragte madpakker. Vejret var dejligt, roerne hyggelige, madpakken selvsmurt, kaffen varm og Lone havde bagt kagesmile Tak til alle 19 deltagere for en hyggelig roaften. Kan det virkelig passe at 2 2-åres udfordrede hinanden med, hvem der kom først hjem?
Sidste nyt - tor d. 1. maj 2008 af Lene Balje
Langdistance Randers
5 roere stod meget tidlig op lørdag den 31. maj for at deltage i årets 1. langdistancekaproning i Randers. Solen skinnede fra en skyfri himmel og med ca. 5 s/m vind kunne vejrforholdene ikke være bedre. I bilen undervejs blev dagens taktik diskuteret og i teorien var vi allerede i top 3 i vores gruppe. Nu er konkurrencen jo ret hård og da superholdene tilfældigvis også ror i vores gruppe - ja så måtte vi nøjes med en placering som nummer 7 med en rotid på 49.37 min., hvilket i øvrigt er den hurtigste tid vi nogensinde har roet på. Det skal dog siges at vi kravlede 2 trin op ad rangstien fra en 9. plads sidste år, så i teorien vil vi i år 2011 indtage 1. pladsen! Kan det tænkes at ergometertræningen i vinter har hjulpet noget? Vi siger tak til folkene fra Randers som leverede et fantastisk stævne og som hjalp med overnatningen, da vores egen planlægning ikke slog til.
Sidste nyt - tor d. 1. maj 2008 af Lene Balje
Langtur til Myrtue
I solskin og med en frisk vind fra øst, drog 13 roere ud på søndagens planlagte langtur til Myrtue, som afslutning på årets roskole. Første stop var Øen, hvor vi gik i land og fik rundstykker og morgenkaffe. Herefter roede vi direkte til Myrtue, uden brug af ret mange rokræfter, da både strøm og vind bragte os hastigt til målet. Sko og strømper blev smidt og med tæerne solidt plantet i mudder, sten og klæg blev bådene forsigtigt lagt på land. Madpakken blev fundet frem - og der blev spist, hygget, grinet og slikket sol inden turen gik modsatte vej. Denne gang mod vind og strøm! Der blev arbejdet hårdt og det gik langsomt men stabilt hjemad. Skiftene foregik hurtigt, da ingen havde den store lyst til at ro de ekstra 500 meter, som vind og strøm drev båden baglæns, hvis der ikke blev roet. Der blev dog gjort et par stop i sivene for at fylde sukkerdepoterne op - inden vi igen gik i land på Øen for at indtage kaffe og kage. Klokken 18 var bådene atter på land - rengjorte og på plads. Vi siger tak for en dejlig rotur - og håber ikke at sol, vind og vejr har været for hård - heller ikke for dem, som ikke bruger solcremesmile
Sidste nyt - tor d. 1. maj 2008 af Lene Balje
Roskolen
Så er der godt gang i årets roskole. Der mødte 12 nye roere op på den første roskoleaften. Efter 2 gange på vandet har de fleste allerede været ude ved Øen et par gange. Det tegner godt - og de er flinke til at deltage i kagebagningen ogsåsmile Vejret er supergodt, og nu gælder det om at blive klar til langturen den 25. maj. Følgende roere er frigivet til roning pr. 25. maj 2008: Else T. Kenneth W. Lone J. Gert K. Bent J. Jørgen L.
Sidste nyt - tir d. 1. april 2008 af Lene Balje
Standerhejsning
Solen skinnede fra en skyfri himmel - klokken 10 var en hel række forventningsfulde roere mødt op til årets standerhejsning. Et 2-mands blæseorkester akkompagnerede den syngende flok mens flaget gik til tops. Standeren blev hejst og Triton blev beunderet for sin nylakering. Herefter blev et par både rigget til og der blev roet en tur ud til øen. Der var en pæn østenvind og en god modstrøm, så der måtte lægges lidt ekstra kræfter i for at komme hjem igen. Derhjemme ventede der en rigtig dejlig forkost (tak til Sonja, Alice og Birthe, som stod for organiseringen heraf). Med sådan en god start varsler det rigtig godt for den kommende rosæsson!
Sidste nyt - tir d. 1. april 2008 af Lene Balje
Vil du med ud at ro?
Har du lyst til at lære at ro - og vil du med ud i naturen og ro på vandet, så starter vi instruktion af nye roere i vores roskole onsdag den 23. april kl. 19:00 i roklubben. Herefter roes der hver mandag og onsdag i roskolen. Vi regner med at du skal på vandet allerede den 1. aften, så kom i træningstøj - eller andet løstsiddende tøj - samt kondisko. Dog vil vi gerne vide, hvor mange der kommer, så kontakt os venligst via mail(under kontakt os) eller på tlf. 22 15 64 31 eller 75 22 51 92 eller 75 22 05 10 - Vi glæder os til at se dig!
Sidste nyt - lør d. 1. marts 2008 af Lene Balje
8GP resultater
Så sluttede denne vinters 8gp-konkurrence. Det blev til særdeles fine placeringer for Varde Roklubs 2 hold. 35+ mix holdet fik en samlet 2. plads og 60+ mix holdet fik en samlet 5. plads. Rigtig flot og godt gået af alle deltagerne. Det betyder ikke at ergometerroningen sluttet her! Tværtimod - nu gælder det om at komme i rigtig god form til sæssonstart.
Sidste nyt - fre d. 1. februar 2008 af Lene Balje
Klubaften
Tirsdag den 19. februar var 16 personer samlet til klubaften. Der blev talt om søvejsregler, besætningens adfærd, sømærker og kigget på søkort. Der blev også bundet dobbelthalvstik og pælestik samt andre knob - der blev endda spurgt på, hvad det er for et knob man bruger, hvis man vil hænge sig???!! Efter disse fakta var der selvfølgelig kaffe og hjemmebag. Tak til arrangører, bager og deltagere. Vi vil prøve at huske, hvordan vi opfører os maritimt korrekt, når vi igen skal på vandet.
Sidste nyt - tir d. 1. januar 2008 af Lene Balje
Vinsmagning
26 personer deltog i vinsmagning fredag den 25. januar. Jacob fra Silladsens Hus var velforberedt med et udvalg af italienske vine samt nogle spændende retter. Jacob fortalte om vinene og de italienske vinhuse. Der blev duftet, kigget på \"gardiner\", smagt, bedømt farver og priser. Senere på aftenen blev der tændt for musikken og der blev danset MELLEM bordene (og ikke PÅ bordene denne gangsmile Tak til Jacob og tak til Søren, som gjorde arrangementet muligt.