LUK×

NYHEDER SIDSTE NYT

Nyere  1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12  13  14  15  16  17  18  19  20  21  22  23  24  Ældre
Sidste nyt - søn d. 2. august 2015 af John Balje
Open Air
14 rorere har igen i år passet baren Thorshammer ved Open Air koncerten i Arnbjerg. Tunge vejrudsigter med skybrud blev ikke helt så voldsomme som prognoserne fra DMI varslede.
Sidste nyt - lør d. 20. juni 2015 af Lene Balje
Fanøturen
Sidste weekend i juni står der tur til Fanø på kalenderen. Højvandskalenderen er konsulteret, så nu krydser vi fingre for at vind og vejr giver os muligheden for at gennemføre turen. Tilmeld dig på rokort eller via opslag i klubben - senest onsdag den 24. juni.
Fredag middag vurderer bestyrelsen vejret for weekenden og der sendes sms med information til tilmeldte. Alt bagage afleveres i klubben indenfor porten i bådhallen fredag senest kl. 18.00
Lørdag mødes vi kl. 9.00 i klubben og klargør bådene.
Sidste nyt - lør d. 23. maj 2015 af John Balje
Klubtøj
OBS! Varde Roklub har skiftet leverandør af klubtøj

Fremover er det Intersport Varde, Kræmmergade 9 som du kan bestille klubtøj hos. Bestyrelsen anbefaler at medlemmerne investerer i denne tyris blå T-shirt ifbm. arrangementer og for branding af din roklub og vise at vi har et fællesskab.
Se udvalget ved at klikke på den blå clips i højre hjørne over billedet.
Klub logo på tøjet kan bestilles som tryk eller broderi. Til jakker og veste anbefaler bestyrelsen at benytte broderi, da det holder væsenlig bedre. De blå trøjer er fint med tryk. Gerne få dit navn trykt på tøjet også.
Intersport vil MEGET gerne at når vi bestiller med broderi at flere går sammen. Men enkeltvis er også muligt.
Klubfarver: jakke og vest bestilles i sort samt trøjer i tyrkis blå. Bukser i sort
Hvis man oplever problemer med bestillingen kontaktes tøjudvalget
hurtigst muligt - Ida, Lone, Karin, Lene S.N.
Sidste nyt - man d. 6. april 2015 af John Balje
Roskolen 2015
Roskolen er for alle interesserede som gerne vil prøve roning.
Vi er startet og du kan nå det endnu. Du er meget velkommen til at kontakte John på 2215 6431 eller Henning på 2625 6800 på sms eller ring og få en snak omkring roskolen og roningen i klubben generelt.
Eneste krav er at du skal kunne svømmme. Du får 1 gratis prøveture inden du beslutter om du vil fortsætte i klubben.

Vi glæder os til at se dig - velkommen i roklubben!

Obs! det er ikke kajakker - det er rigtige robåde du bliver uddannet i med 3 eller 5 roere om bord - se billedet
Sidste nyt - søn d. 5. april 2015 af John Balje
Standerhejsning
Det blev en våd standerhejsning søndag d. 29 marts hvor årets startskud gik på sæsonen 2015. Klubstanderen blev hejst af Steen, hvor Peter og Tage tog sig af Dannebrog. Kirsten klarede musikken på klarinetten. Trods regn blev traditonen holdt i hævd da et par både gled ned af åen, dog kun for en kort bemærkning, da Kirstens overdådige frokost lokkede i den anden ende og det var kl. 12.30 sharp
Formand delte roser ud til medlemmer som har gjort en ekstra indsats for klubben gennem vinteren og kunne slutteligt fortælle at et par uønskede gæster var dukket op af jorden i vinterens løb, men efter at Tage og Frederik har taget kørekort i muldvarpesaks vil vi sandsynligvis kunne afvise angrebet.
Se foto i billedarkiv fra arrangementet. Sommeraktivitetsplanen 2015 er vedhæftet.
Sidste nyt - tor d. 26. marts 2015 af John Balje
Roklubben i Ugeavisen
Foråret lokker roklubben på vandet skriver ugeavisen og det er nok ikke helt forkert da vi holder standerhejsning på søndag d. 29. marts kl. 11.00 hvor vi sender et par både på vandet. Husk klubtrøjer da fotografen kommer forbi og husk at vi skifter til sommertid mellem lørdag og søndag i denne weekend.
Roskolen starter for nye medlemmer tirsdag d. 21. april kl. 19.00 i roklubben på Dr. Margrethesvej 17. Kontakt John på 22156431
Se avisartikel klik på den blå clips til højre over billedet
Sidste nyt - lør d. 17. januar 2015 af Lene Balje
Ferielangtur Langeland
Et lille sommerferielangtursudvalg bestående af Ida, Lene S og Lene B er i fuld gang med at planlægge årets sommerferielangtur, som går i retning af det sydfynske øhav - nærmere bestemt Spodsbjerg-Rudkøbing på Langeland, hvor vi fra 26. - 31. juli har booket overnatning på Færgegårdens Camping.
Vi har tænkt, at vi planlægger roturene dag for dag udfra vind og vejr, og der er rigtig mange muligheder i området for både korte og lange ture. Et er dog helt sikkert - en af dagene går turen til Ærø, og om det bliver i egne robåde eller med færge, det er op til vejrguderne.
Tilmelding sker via opslag i roklubben(blanket vedhæftet via clipsen), alternativt kan man kontakte en af udvalgspersonerne. Tilmeldingsfristen er 1. marts.
Sidste nyt - søn d. 4. januar 2015 af John Balje
Rospinning 2015
Julen og nytåret er veloverstået og nu er tiden inde til at komme i form igen ved at deltage vinteren igennem i Roklubbens rospinningsaktiviteter. Er du ny og har ikke prøvet rospinning før så er det nu du har mulighed for 1 gratis trænings aften.
Lone og Ida og hjælpere styrer aftenholdene i takt til den udsøgte musik som giver en god rytme i kroppen. Book dig ind på holdene på rokort.dk - Nye medlemmer kontakt John sms 22156431 eller Henning 26256800

Mandage og Onsdage
Kl. 18.00 - 18.30 Ida
Kl. 18.40 - 19.10 Lone
Kl. 19.20 - 19.50 Ida
Lørdage kl. 9.30

Onsdage Seniorer 60+
Kl. 9.00

Vi krydrer igen vintersæsonen med en månedlig omgang 8GP/4GP motionskaproning med efterfølgende oste- og vinsmagning smile
Det er naturligvis frivilligt om man vil deltage i 8GP/4GP og der er plads til alle uanset konditionsniveauet.
Sidste nyt - søn d. 4. januar 2015 af John Balje
Vinteraktiviteter 2015
Aktivitetsudvalget har lagt sidste hånd på vinteraktivitetsplanen. Der er gamle kendinge på planen og også et enkelt nyt tiltag. Kig planen igennem ved at klikke på clipsen - og sæt x i kalenderen ved de aktiviteter, der passer lige ind i dine planer. Vi ses!
Sidste nyt - lør d. 22. november 2014 af Lene Balje
Vinteraktiviteter 14/15
Aktivitetsudvalget har lagt sidste hånd på vinteraktivitetsplanen. Der er gamle kendinge på planen og også et enkelt nyt tiltag. Kig planen igennem ved at klikke på clipsen - og sæt x i kalenderen ved de aktiviteter, der passer lige ind i dine planer. Vi ses.
Sidste nyt - tir d. 11. november 2014 af John Balje
Rospinning - Start Nu!
Hold dig i fin form vinteren igennem ved at deltage i Roklubbens rospinningsaktiviteter.
Lone og Ida styrer aftenholdene i takt til den udsøgte musik som giver en god rytme i kroppen. Book dig ind på holdene på rokort.dk

Mandage og Onsdage
Kl. 18.00 - 18.30 Ida
Kl. 18.40 - 19.10 Lone
Kl. 19.20 - 19.50 Ida

Onsdage Seniorer 60+
Kl. 9.00

Vi krydrer igen vintersæsonen med en månedlig omgang 8GP/4GP motionskaproning med efterfølgende oste- og vinsmagning smile
Det er naturligvis frivilligt om man vil deltage i 8GP/4GP og der er plads til alle uanset konditionsniveauet smile
Sidste nyt - ons d. 5. november 2014 af John Balje
Vinterklargøring
Lørdag d. 1. november var 17 personer samlet til vinterklargøring af vores 7 både. 3 effektive timer inkl. pause, med afvaskning af både og årer, rengøring af bådhallen og udendørs arealer, klargjorde bådhallen for vinterens rospinning. Tak til alle deltagerne, som blev belønnet med en god solrig dag i en hyggelig atmosfære af flittigtarbejdende ildsjæle og en let frokost på klubbens konto.
Sidste nyt - ons d. 5. november 2014 af John Balje
Standerstrygning og Generalforsamling
Torsdag d. 30. novmeber har vi som annonceret holdt standerstrygning og Generalforsamling - Se Medlemmer>Referater! Formanden holdt igen en grundig og lang tale for nationen af roere i Varde Roklub, hvor formanden kom vidt omkring og især fik takket de mange medlemmer der netop gør en forskel i klubben ved deres frivillinge deltagelse i arrangementer der ikke kun handler om roning. F.eks. rengøring toiletter og vedligeholdelse af uddendørsarealer og frivillig arbeje for at tjene penge til klubkassen.
Sidste nyt - søn d. 19. oktober 2014 af Lene Balje
Copenhagen Harbour Race
Det er efterhånden en tradition, at Varde Roklub sender et hold, denne gang Allan, Lars, Steen, John og Lene B. til København, lørdagen inden efterårsferien, for at deltage i kaproningen ”Copenhagen Harbour Race”. Det blev til en 8. plads i en lånt båd af ARK, ud af 26 startende, hvilket er et hæderligt resultat udfra tesen at det er nogle af Danmarks bedste inriggerroere som deltager. Det er på alle måder en fantastisk oplevelse. Der er masser af startende hold i inriggere og senere på eftermiddagen starter de flotte ottere. Hvis man stiller sig på Bryggerbroen eller Langebro kan man få det flotteste overblik over både og mandskab. I år var det ekstra flot med solskin og temperatur på ca. 20 grader denne efterårslørdag. Det fås simpelthen ikke bedre!
Sidste nyt - søn d. 19. oktober 2014 af Lene Balje
Løvfaldstur
Løvfaldsturen den 5. oktober gik igen i år til Karlsgårde. Vejret var som bestilt, og 3 både gik de ca. 10 km mod øst, for at stoppe ved Karlsgårdeværket, hvor de medbragte madpakker blev spist og kaffen blev drukket i hyggeligt samvær inden turen gik mod Varde igen. Se stemningsbilleder i billedarkivet.